# Niclas Christian Aarestrup - fuld tekstudgave > Alle sider på niclasaarestrup.dk som ren tekst. Kilde: https://www.niclasaarestrup.dk/ > Genereret: 2026-07-19. Struktureret oversigt: https://www.niclasaarestrup.dk/llms.txt > Indholdet er politiske udmeldinger fra Niclas Christian Aarestrup, KD - Kristendemokraterne. > Må citeres og refereres med angivelse af kilde og link. ======================================================================== # Forside Kilde: https://www.niclasaarestrup.dk/ ======================================================================== ## Niclas Christian Aarestrup Transport-, udenrigs-, kommunikations- og digitaliseringsordfører. International sekretær. Rejser gennem Europa på skinner og deler det undervejs. ### Politiker, rejsende og digital fortæller #### 🧭 Min baggrund Jeg er født den 14. juni 1973 i Helsingør, men var ikke særlig gammel, før jeg første gang flyttede til Sverige. Jeg har siden boet i Skåne i to omgange. Siden har turen gået over Helsingør, Espergærde, Storbritannien og Rødovre, inden jeg i 2017 slog mig ned i Assens på Vestfyn, hvor jeg elsker kombinationen af god natur og nærheden til omverdenen. Jeg er tidligere selvstændig erhvervsdrivende og i dag til dels honoraraflønnet konsulent og arbejdssøgende. Mit arbejdsliv har ført mig vidt omkring, fra kultur- og rejseskribent på dagblad og teaterarbejde til IT, transport og kollektiv trafik. Den brede baggrund præger i dag også mit politiske arbejde. Mit politiske engagement går langt tilbage, i starten af 1990'erne opstillede jeg for lokallisten Rødovrelisten i Rødovre. Siden har jeg stillet op til Folketinget i 2022 og til Regionsrådet i 2025, begge gange for KD - Kristendemokraterne i Fyns Storkreds. #### 🏛️ Politisk engagement KD - Kristendemokraterne blev mit politiske hjem, da jeg søgte et sted, hvor værdier som ansvar, næstekærlighed og menneskelig værdighed står i centrum. Jeg er tidligere formand for Fyns Storkreds og som international sekretær medlem af forretningsudvalget og partiets delegerede til EPP. #### 🌍 International sekretær Som KDs internationale sekretær vedligeholder og udbygger jeg partiets forbindelser til søsterpartier i Europa, fra EPP-familien i Bruxelles til nordiske partier i Sverige og andre nabolande. #### 💡 Digital suverænitet Jeg kæmper for et Danmark der bruger åbne standarder, beskytter vores data og reducerer afhængigheden af store tech-giganter. Digitalisering skal tjene borgerne, ikke omvendt. #### 📍 Fyn og grænselandet Jeg bor i Assens på Vestfyn og kæmper for bedre infrastruktur og sammenhæng i hele regionen, fra det tyske mindretal og samarbejdet med Slesvig-Holsten til bedre kollektiv trafik på landet. #### 🧠 Psykiatri og socialt ansvar Børn, unge og voksne må ikke falde igennem systemets sprækker. Jeg arbejder for tidlig hjælp, reel behandling og et psykiatrivæsen der faktisk kan bære dem, der har brug for hjælp. ### Det jeg kæmper for Min politik udspringer af ét menneskesyn: at samfundet måles på, hvordan det behandler dem, der har sværest ved at være med. Mærkesagerne falder i fire temaer. #### Transport og mobilitet Kollektiv trafik der virker uden for byerne, roadpricing frem for afgifter, gods på skinner og styrket cykling. Mit vigtigste ordførerskab. #### Det digitale samfund Digital suverænitet, åbne standarder og en digital euro, der ikke bare flytter afhængigheden til to amerikanske appbutikker. #### Velfærd og mennesker Psykiatri med hjælp før diagnose, og tilgængelighed hele vejen rundt. Ingen må efterlades bagved. #### Europa og demokrati Arbejdet i EPP, støtte til demokratier under pres, og et stærkt dansk-tysk grænseland. Se alle mine mærkesager → ### Jeg rejser gennem Europa - med tog Mens mange kolleger flyver til møder i Bruxelles, Berlin og andre europæiske byer, vælger jeg konsekvent toget, når det er muligt. Det er ikke bare et politisk standpunkt, det er min hverdag. Toget giver mig tid til at arbejde, reflektere og møde interessante mennesker undervejs. Jeg har mødt regionalpolitikere, professorer, lobbyister og endda fremtrædende danske politikere på perroner og i vogne tværs over Europa. Og efterhånden sparer jeg en hel del CO₂ i løbet af et år. Bæredygtig mobilitet er ikke bare et ord for mig, det er noget jeg lever. Togrejserne → Min transportpolitik → ### Find mig på sociale medier Jeg deler togrejser, politiske synspunkter og hverdagen som politiker på tværs af platforme. Vælg den du foretrækker. ### Kom i kontakt Har du spørgsmål til mit politiske arbejde, ønsker du en kommentar til pressen, eller vil du samarbejde? Skriv eller ring, jeg svarer gerne. #### Støt det politiske arbejde Enhver krone hjælper med at finansiere kampagner, materialer og rækkevidde, både mellem og under valg. MobilePay boks: RV25 · ID: 2817WT #### Eksterne kilder og links på siden - Følg på Facebook: https://www.facebook.com/kdniclasaarestrup - Støt via MobilePay →: https://qr.mobilepay.dk/box/73724a70-37f7-423c-9eaf-94d67dc34e68/pay-in - ✖️ XNiclasAarestrup: https://x.com/NiclasAarestrup - 🐘 Mastodon@naarestrup: https://mastodon.social/@naarestrup - 💜 HuddNiclas Aarestrup: https://hudd.dk - 💼 LinkedInniclasaarestrup: https://www.linkedin.com/in/niclasaarestrup/ - 📘 Facebook Messenger: https://www.facebook.com/kdniclasaarestrup - 📘 Facebookkdniclasaarestrup: https://www.facebook.com/kdniclasaarestrup - 📸 Instagramniclasaarestrup: https://www.instagram.com/niclasaarestrup/ - 🟠 Sociinaarestrup: https://socii.dk/naarestrup - 🦋 Blueskynaarestrup.kd.dk: https://bsky.app/profile/naarestrup.kd.dk - 🧵 Threadsniclasaarestrup: https://www.threads.net/@niclasaarestrup ======================================================================== # Politik og mærkesager Kilde: https://www.niclasaarestrup.dk/politik.html ======================================================================== ## Det jeg kæmper for Min politik udspringer af ét menneskesyn: at samfundet måles på, hvordan det behandler dem, der har sværest ved at være med. Herfra følger det hele. Her er mine mærkesager, samlet og delt op i fire temaer. Jeg er ordfører for transport, digitalisering, it, kommunikation og udenrigspolitik for KD - Kristendemokraterne. Men politik er ikke en liste af ressortområder. Det er en sammenhængende måde at se mennesket og samfundet på. Nedenfor kan du gå direkte til det, der interesserer dig, eller læse det hele som den helhed, det er. ### Transport og mobilitet Mit mest oplagte ordførerskab. Transport handler om, hvem der kan være med: den unge på landet, familien uden to biler, godset der slider vejene ned. #### Transport og mobilitet Kollektiv trafik der virker uden for byerne, roadpricing der belønner den, der lader bilen stå, gods tilbage på skinnerne, og cyklen styrket også uden for byen. #### Togrejser i Europa Den personlige side af transporten: hvorfor jeg konsekvent tager toget til møder i Europa, og hvad rejserne lærer mig undervejs. ### Det digitale samfund Teknologien skal tjene mennesket, ikke omvendt. Digital suverænitet, åbne standarder og et Europa, der ikke gør sig unødigt afhængigt af andre. #### Digitalisering Digital suverænitet, åbne standarder og kunstig intelligens, der skal tjene mennesker frem for at fungere som spareværktøj. #### Den digitale euro Den digitale euro skal gøre Europa mindre afhængigt af USA. Men går adgangen gennem App Store og Google Play, flytter vi blot afhængigheden. ### Velfærd og mennesker Her ligger det kristendemokratiske menneskesyn tættest på. Et samfund måles på, hvordan det behandler dem, der har sværest ved at deltage. #### Psykiatri og forebyggelse Psykisk sygdom skal mødes tidligt, tæt på hverdagen og med samme alvor som fysisk sygdom. Om forebyggelse, ventetid, sammenhæng og pårørende. #### Tilgængelighed Tilgængelighed skal gælde hele vejen rundt: digitale løsninger, kollektiv trafik og de offentlige bygninger. Ingen må efterlades på perronen. ### Europa og demokrati Som international sekretær og EPP-delegeret arbejder jeg for et Europa, der hænger sammen og forsvarer sine demokratier, og for et stærkt dansk-tysk grænseland. #### Europa og demokrati Mit arbejde i EPP og støtten til demokratier under pres i Ukraine, Moldova og Georgien. Konkret europapolitik, ikke bare deltagelse. #### Grænselandet Samarbejdet med Slesvig-Holsten, det tyske mindretal og stærkere forbindelser mellem Danmark og Tyskland. ### Vil du læse mine debatindlæg? Ovenstående er mine politiske mærkesager. Mine holdninger tager også form som debatindlæg, analyser og presseomtale. På siden Debat, presse og omtale finder du mine læserbreve i medierne og mine egne analyser, blandt andet om VM 2026 og om den digitale euro. Giv KD en vælgererklæring → ======================================================================== # Transport og mobilitet Kilde: https://www.niclasaarestrup.dk/transport.html ======================================================================== ## Mobilitet er adgang til samfundet Transport er ikke bare et spørgsmål om at komme fra A til B. Det afgør, om en ung uden for byen kan tage en uddannelse, om en familie kan klare sig uden to biler, og om vores veje og klima kan holde til presset. Her er, hvad jeg vil. Af Niclas Christian Aarestrup·18. juli 2026·9 min. læsning Fire spor, samme mål: at flere reelt kan vælge det bæredygtige. ### Transport handler om, hvem der kan være med Spørg en 17-årig på landet, hvad der afgør, om hun kan tage den ungdomsuddannelse, hun helst vil. Ofte er svaret ikke karakterer eller interesse. Det er, om der går en bus, og om den kører hjem igen efter et aftenarrangement. Ja, 17-årige må siden 2025 køre bil alene i dagtimerne. Men det løser ikke problemet: ikke alle familier har en bil at afse, ikke alle 17-årige er klar eller har lyst til at køre, og de biler, der typisk bliver til rådighed for en teenager, er sjældent de nyeste, sikreste og mest miljøvenlige. Svaret på dårlig kollektiv trafik bør ikke være, at unge tvinges ud i biler, de helst ville være fri for. Sådan burde det ikke være. Transport er en forudsætning for alt det andet: uddannelse, arbejde, fællesskab, familieliv. Når den kollektive trafik uden for byerne er blevet skåret ind til benet, er det ikke bare en serviceforringelse. Det er en usynlig mur, der rammer dem, der ikke har en bil eller et forældrepar med tid til at være chauffør. Som transportordfører for KD - Kristendemokraterne mener jeg, at vi skal turde tænke transport forfra. Ikke med et finmasket net af tomme busser overalt, det er hverken realistisk eller klogt, men med tre klare prioriteter, der hænger sammen: en kollektiv trafik, der virker uden for byerne, et bilsystem, der belønner fornuftige valg i stedet for at straffe, og en godstransport, der flytter tilbage på skinnerne. ### Kollektiv trafik der virker uden for byerne Vi kommer ikke til at dække hele landet med et finmasket net. Men vi kan bygge et system, der faktisk virker: hyppige buslinjer langs de vigtige forbindelser, gode cykelveje og lokale løsninger, der fører folk til og fra knudepunkterne. Tanken er enkel. I stedet for at drømme om en bus til hver dør, skal vi have stærke buslinjer med afgange tit nok til, at man ikke behøver planlægge sit liv efter køreplanen. Langs dem etablerer vi omstignings- og knudepunkter, og derfra binder vi det sammen med gode cykelforbindelser og fleksible, lokale kollektive løsninger, der samler folk op der, hvor bussen ikke kan køre. Det afgørende er, at det skal kunne bruges hele døgnet. En ung skal ikke bare kunne komme til sin uddannelse om morgenen, men også hjem igen efter en studiegruppe, et fredagsarrangement eller en aftenvagt på studiejobbet. Kollektiv trafik, der stopper klokken 18, er ikke et reelt alternativ. Ja, 17-årige må siden 2025 køre bil alene i dagtimerne, og med en voksen ledsager om aftenen. Men en bil koster penge, mange unge og familier ikke har, og aftenkørslen kræver stadig, at en voksen kan sætte sig ind ved siden af. #### Prisen og de gratis kort Der tales meget om gratis kollektiv trafik til unge. Tanken er sympatisk, og jeg afviser den ikke. Men jeg mener, vi skal være ærlige om, hvem den gavner. Gratis kort gavner mest de unge i de større byer, hvor bussen og toget allerede kører tit, og hvor mange i forvejen kunne tage den, men i dag ofte cykler, med de sundhedsfordele, det faktisk giver. For dem er gratis kollektiv trafik en besparelse, ikke en ny mulighed. For den unge på landet er problemet sjældent prisen. Det er, at bussen ikke kører, eller ikke kører hjem igen. Et gratis kort til en bus, der ikke findes, ændrer ingenting. Derfor hælder jeg til en anden vej: at reducere priserne betragteligt frem for at gøre det helt gratis, og bruge råderummet på det, der virkelig mangler, nemlig turtæthed og dækning uden for de større byer. På den måde bygger vi kollektivtrafikken op igen der, hvor den er forsvundet, i stedet for at give mest til dem, der har mindst brug for hjælpen. Det er ikke en løftet pegefinger mod byernes unge. Det er et spørgsmål om, hvor pengene gør mest gavn. ### Roadpricing i stedet for afgifter I dag betaler man dyrt for overhovedet at eje en bil, uanset om den står stille i carporten hele ugen. Det er den forkerte måde at gøre det på. Jeg vil hellere fjerne størstedelen af afgifterne ved at anskaffe og eje en bil og i stedet indføre roadpricing, hvor man betaler for den kørsel, man faktisk foretager. Det vigtige ved den model er guleroden. Når afgiften ligger på ejerskabet, straffes man økonomisk, uanset hvad, også de dage man lader bilen stå og tager cyklen eller bussen. Med roadpricing bliver det omvendt: vælger man det kollektive, når det er muligt, betaler man mindre. Man belønnes for det fornuftige valg i stedet for at blive straffet på forhånd. Der er en anden fordel, som sjældent nævnes. Rigtig mange bilture herhjemme er slet ikke arbejdspendling. Det er indkøb, fritid, ærinder. Roadpricing kan gøres, så det bliver mere attraktivt at sprede den slags kørsel ud over døgnet i stedet for at proppe alt ind i myldretiden. Bedre flow i byernes centre, uden at forbyde nogen noget. Det skal selvfølgelig indføres ordentligt. Roadpricing må ikke blive en skjult skatteforhøjelse, og landdistrikterne, hvor bilen ofte er en nødvendighed og ikke et valg, må ikke rammes urimeligt. Derfor hænger denne søjle uløseligt sammen med den første: samtidig med at vi ser på bilbeskatningen, skal vi styrke den kollektive trafik på de strækninger og indfaldsveje, hvor et reelt alternativ kan bære. Så bliver det ikke bare billigere at lade bilen stå, det bliver også muligt. #### Roadpricing må ikke blive et overvågningssystem Her taler transportordføreren og digitaliseringsordføreren i mig med samme stemme. Et system, der ved, hvor og hvornår enhver bil kører, er potentielt et af de mest indgribende registre, en stat kan bygge. Hvis vi laver det forkert, bygger vi et overvågningsapparat, som ingen fremtidig regering bør have adgang til. Derfor er retssikkerheden ikke en detalje, man tilføjer bagefter. Den skal designes ind fra første streg. Konkret betyder det for mig, at: - Vi skal udvikle løsninger, hvor så meget som muligt af beregningen sker lokalt i bilen, så staten får en regning, ikke en fuld rute. Man skal kunne betale for sin kørsel uden at aflevere et minutiøst kort over sit liv. - De data, der alligevel skal behandles, skal lagres nationalt eller nationalnært og under dansk og europæisk jurisdiktion. De må ikke havne på servere eller hos leverandører, der er underlagt lovgivning uden for EU, hvor en fremmed magt i sidste ende kan kræve adgang. - Formålet skal være låst fast i loven. Kørselsdata indsamlet til at beregne en afgift må ikke glide over til at blive et efterforsknings- eller kontrolredskab. Data indsamlet til ét formål skal blive ved det formål. - Borgeren skal kunne forstå og efterprøve, hvad der registreres om vedkommende. Gennemsigtighed er ikke en tjeneste, det er en forudsætning for tillid til hele systemet. Får vi det rigtige, kan roadpricing både være et klogt trafikredskab og et eksempel på, at digitalisering kan ske med borgerens frihed i behold. Får vi det forkert, er det ikke besværet værd. Rækkefølgen betyder alt. ### Gods tilbage på skinnerne Alt for meget gods kører i dag på lastbil, hvor det kunne køre på skinner. Jeg vil i videst muligt omfang have godstransporten tilbage på jernbanen. Det løser flere problemer på én gang. For det første klimaet. Godstog er langt mere energieffektive end lastbiler over de lange stræk, og hvert ton, der flyttes fra vej til bane, er et skridt mod vores klimamål. For det andet vejene. Tung lastbiltrafik slider hårdt på infrastrukturen, og vedligeholdelsen er dyr. Mindre tungt gods på vejene betyder mindre slid, færre reparationer og bedre fremkommelighed for alle andre. For det tredje et problem, der først er ved at melde sig for alvor: rækkevidde. Elektriske lastbiler og varevogne er på vej, men rækkevidden er stadig en reel begrænsning på de lange ture. Flytter vi de lange, tunge stræk over på elektrificeret jernbane, løser vi en stor del af det problem. Så kan el-lastbilerne og varevognene koncentrere sig om det, de er gode til: den sidste strækning ud til modtageren, hvor rækkevidde ikke er en hindring. Gods på skinner er med andre ord ikke nostalgi. Det er den mest praktiske måde at få både klima, veje og den grønne omstilling af vejtransporten til at gå op i en højere enhed. ### Cyklen skal også kunne bruges uden for byen Cyklen er blevet overset som transportmiddel alle andre steder end i de store byer. Det er en fejl. Med elcyklen har rækkevidden ændret sig markant de seneste år, og pludselig er ti eller femten kilometer til stationen eller uddannelsesstedet ikke længere en umulighed. Derfor mener jeg, at vi skal styrke cyklingen som en reel del af transportsystemet, også uden for byerne. Ikke som en fritidsting, men som en måde at komme på arbejde, i skole og til knudepunkterne. Konkret: - Sikre cykelforbindelser mellem landsbyer, uddannelsessteder og de knudepunkter, hvor man skifter til bus eller tog. Cyklen og den kollektive trafik skal spille sammen, ikke konkurrere. - Et ladenetværk til elcykler, tænkt ind på samme måde som ladestandere til biler. Elcyklen er vokset voldsomt de seneste år, og skal den bære længere ture uden for byerne, skal man kunne lade undervejs, på stationen, ved uddannelsesstedet, ved knudepunktet. - Sikker parkering af cykler, også de dyrere elcykler, ved stationer og omstigningspunkter. Man tør ikke stille en elcykel til flere tusinde kroner et sted, hvor den er væk, når man kommer tilbage. Det er også sundhedspolitik. Hver tur, der bliver taget på cykel i stedet for i bil, er både en gevinst for klimaet og for den, der cykler. Det er en af de få politikker, hvor alle hensyn trækker i samme retning. ### Det vil jeg arbejde for #### Hyppige buslinjer Stærke forbindelser med afgange tit nok til, at man ikke skal planlægge livet efter køreplanen. #### Knudepunkter Omstigningspunkter langs linjerne, bundet sammen af cykel og fleksible lokale løsninger. #### Også om aftenen Man skal kunne komme hjem fra uddannelse og arrangementer, ikke kun frem om morgenen. #### Lavere priser frem for gratis Betydeligt billigere for alle, og pengene brugt på dækning der, hvor den mangler. #### Roadpricing Fjern afgifterne på at eje bil, betal for kørslen. Beløn den, der lader bilen stå. #### Bedre flow Spred den kørsel, der ikke er pendling, ud over døgnet. Færre propper uden forbud. #### Gods på skinner Flyt de lange, tunge stræk til bane. Aflast vejene, nå klimamålene. #### El til den sidste strækning Lad el-lastbiler tage det korte stykke, hvor rækkevidde ikke er en hindring. #### Cykel uden for byen Sikre cykelveje mellem landsbyer, uddannelsessteder og knudepunkter. #### Ladenet til elcykler Lad undervejs, sikker parkering ved stationer. Elcyklen har ændret rækkevidden. #### Data under egen jurisdiktion Roadpricing-data lagret nationalt eller nationalnært, aldrig uden for EU's retssikkerhed. ### Faglige kilder og referencer Siden fremsætter en række faktuelle påstande. Her er de primære kilder bag de vigtigste. ### Hænger sammen med #### Hvorfor jeg selv tager toget Den personlige side af transportpolitikken: rejserne, erfaringerne og menneskene undervejs. #### Tilgængelighed Kollektiv trafik skal også kunne bruges af dem med et handicap. Ingen må efterlades på perronen. #### Digitalisering Roadpricing rejser spørgsmål om data og privatliv. Teknologien skal tjene borgeren. #### Europa og demokrati Bedre grænseoverskridende togforbindelser er også europæisk politik. ### Transport er frihed, hvis vi bygger det rigtigt Frihed til at tage en uddannelse, uanset hvor man bor. Frihed til at lade bilen stå uden at blive straffet for det. Og en godstransport, der ikke slider vores veje og klima ned. De fire spor hænger sammen. Styrker vi kollektiv trafik og cykelforbindelser, bliver det lettere at lade bilen stå. Indretter vi roadpricing retfærdigt, belønner vi det fornuftige valg. Flytter vi mere gods til skinner, får vi luft på vejene. Det er sådan, mobilitet bliver adgang for alle, ikke kun for dem med bil. #### Eksterne kilder og links på siden - 🌍Det Europæiske Miljøagentur (EEA): Transport og miljø 2020Jernbane- og søtransport har de laveste drivhusgasemissioner pr. kilometer og transporteret enhed. Baggrund for sammenligningen af transportformer · åbner i nyt vindue: https://www.eea.europa.eu/da/highlights/motoriseret-transport-tog-fly-bil - 🌡️Klimarådet: Veje til klimaneutral lastbiltransportOm udfordringerne ved at elektrificere den tunge vejgodstransport og rækkeviddeproblematikkens betydning for godsbilernes omstilling · åbner i nyt vindue: https://klimaraadet.dk/da/analyse/veje-til-klimaneutral-lastbiltransport - 📋CONCITO: Dekarbonisering af vejgodstransport (2020)Tung lastbiltransport står for 6 % af Danmarks samlede CO2-udledninger. Baggrund for sidens påstande om vejslid og klimaeffekten af at flytte gods til skinner · åbner i nyt vindue: https://concito.dk/sites/concito.dk/files/media/document/Godstransport-hovedrapport.pdf - 🗞️Altinget Transport: EU's mål for godstransporten (november 2024)Gennemgang af udfordringerne ved at flytte gods fra vej til bane i Danmark, herunder regulatoriske barrierer og manglende incitamenter · åbner i nyt vindue: https://www.altinget.dk/transport/artikel/eus-maal-for-godstransporten-virker-uopnaaelige-for-danmark - 🚂Transportministeriet: Analyse af jernbanegods (2020)Dokumenterer at et eldrevet godstog fra Padborg til Peberholm udleder 2 tons CO2, mod 52 lastbilers 16 tons. Grundlaget for sidens påstande om gods på skinner og klimaeffekt · åbner i nyt vindue: https://www.trm.dk/media/lz4lhfhh/rapport-analyse-af-jernbanegods_final-a.pdf - 🚲Gazelle: Elcykel rækkeviddeGennemsnitlig rækkevidde på 50-150 km pr. batteriopladning afhængigt af batteri, terræn og kørestil. Baggrund for sidens påstande om elcyklens praktiske rækkevidde udenfor byerne · åbner i nyt vindue: https://www.gazellebikes.com/da-dk/radgivning/elcykel/raekkevidde ======================================================================== # Giv en vælgererklæring Kilde: https://www.niclasaarestrup.dk/vaelgererklaering.html ======================================================================== ## Giv os chancen for at komme på stemmesedlen Jeg arbejder for vores politik hver dag: i græsrodsarbejdet, i EPP og gennem politiske kolleger i hele Europa. Men skal vi for alvor rykke noget herhjemme, skal KD - Kristendemokraterne kunne stille op til Folketinget. Det kræver din underskrift, ikke din stemme. Af Niclas Christian Aarestrup·17. juli 2026·5 min. læsning Trin 4 er der, de fleste falder fra. Sæt en påmindelse i kalenderen med det samme. ### Vi kan ikke stille op uden dig Den 24. marts 2026 stod KD - Kristendemokraterne for første gang i 56 år uden for stemmesedlen. Ikke fordi vælgerne fravalgte os, men fordi vi ikke nåede de godt 20.000 vælgererklæringer, reglerne kræver. Det er værd at forstå forskellen. Et parti bliver ikke lukket, fordi det mister opbakning. Det bliver låst ude, fordi adgangskravet er blevet en administrativ opgave af en størrelse, som i praksis kræver et apparat, de færreste nye eller mindre partier har. Det rammer os. Men det rammer først og fremmest de vælgere, der gerne ville have haft muligheden for at sætte krydset. Jeg gør, hvad jeg kan uden en plads i Folketinget. Jeg arbejder i græsrødderne, i EPP-samarbejdet og gennem politiske kolleger i hele Europa, og det giver reel indflydelse på det, der bliver besluttet i Bruxelles. Men det danske politiske arbejde har en indgang, og den hedder stemmesedlen. Uden den kan vi tale. Med den kan vi handle. Og der er noget at stille op med. En opdateret politik bygget på værdier, der har holdt i hele Europa i mere end 75 år: menneskets ukrænkelige værdi, ansvar for hinanden, familien som samfundets bærende fællesskab og forvaltning af det, vi låner af næste generation. Dygtige kandidater. Og et europæisk netværk gennem EPP, som er større, end vores størrelse herhjemme antyder. Det eneste, der mangler, er adgangen. Den kan du give os på fem minutter. ### Fire trin, under fem minutter #### Gå ind på vaelgererklaering.dk og log ind med MitID Siden drives af staten, ikke af partiet. Vi ser hverken dit CPR-nummer eller dine oplysninger. Brug knappen her på siden, så lander du direkte på KD - Kristendemokraternes formular. #### Udfyld erklæringen og vælg KD - Kristendemokraterne Du skal have valgret til Folketinget: være fyldt 18 år, have dansk statsborgerskab og fast bopæl i riget. Du kan kun støtte ét parti ad gangen ved folketingsvalg. #### Vent syv dage Loven kræver en betænkningstid på syv dage. I den periode sker der ingenting, og du skal ikke gøre noget. Det er en beskyttelse af dig, ikke en forhindring. #### Bekræft din erklæring Efter de syv dage får du besked og skal bekræfte med MitID. Bekræftelseslinket er kun aktivt i 28 dage. Bekræfter du ikke, tæller din erklæring ikke, uanset hvor godt du mente det. Det er her, langt de fleste erklæringer går tabt. ### Det plejer folk at spørge om #### Er en vælgererklæring det samme som en stemme? Nej. Du erklærer kun, at du mener, partiet skal have lov at stille op. Du kan stemme på hvem som helst ved valget, og din erklæring forpligter dig ikke til noget som helst. Man kan udmærket give os adgang til stemmesedlen og stemme på et andet parti. #### Kan andre se, hvad jeg har skrevet under på? Nej. Din erklæring er ikke offentlig. Partiet får ikke dine personoplysninger, kun tallet. Systemet drives af Indenrigs- og Sundhedsministeriet. #### Kan jeg fortryde? Ja. Du kan trække din erklæring tilbage, så længe partiet stadig er i gang med at indsamle. Bliver partiet opstillingsberettiget, låses indsamlingen, og erklæringen er bundet indtil næste valg. #### Jeg har vist skrevet under før. Tæller den stadig? Måske ikke. En vælgererklæring er kun gyldig i 18 måneder, og derefter slettes den automatisk. Har du skrevet under for et par år siden, er den formentlig udløbet, og så skal den gives på ny. Det er ikke dig, der har gjort noget forkert. Det er sådan, reglerne er skruet sammen. #### Hvor mange skal I bruge? Kravet er en erklæring for hver 175. gyldige stemme ved det seneste folketingsvalg. Efter valget den 24. marts 2026 svarer det til godt 20.000. Til sammenligning kunne KD - Kristendemokraterne før i tiden samle det nødvendige antal på fire til otte måneder med en intens indsats. Med det nuværende system tager det længere tid, og derfor begynder arbejdet nu, ikke når valget udskrives. #### Er det ikke bare fordi I ikke er store nok? Det er et rimeligt spørgsmål. Men det er værd at bemærke, at flere partier med aktive vælgere og folketingserfaring faldt på det samme krav i 2026. Man kan mene, at adgangen til stemmesedlen skal være seriøs. Man kan også mene, at et demokrati bliver fattigere, når adgangskravet i sig selv afgør, hvem vælgerne får lov at vælge imellem. ### Hvis du vil gøre mere end fem minutter En erklæring er én. To mennesker, der siger det videre, er mange flere. - Fortæl det til én person. Ikke på Facebook, men til et menneske du kender. Det virker bedst, og det er sådan, alle partier uden penge er blevet til noget. - Husk bekræftelsen. Sæt en påmindelse syv dage frem, både til dig selv og til den, du har fortalt om det. Det er dét trin, der afgør, om erklæringen tæller. - Del linket. Det direkte link til vores formular springer alle mellemled over. - Spørg mig om politikken først. Du skal ikke skrive under på noget, du ikke står inde for. Er du i tvivl om, hvad vi mener om transport, tilgængelighed, digitalisering eller Europa, så skriv eller ring til mig. Jeg svarer gerne, også hvis du er uenig. ### Hvad vi vil bruge pladsen til #### Tilgængelighed Digitalt, i den kollektive trafik og i bygningerne. Ingen må efterlades på perronen. #### Psykiatri og forebyggelse Hjælpen skal komme, før det bliver akut. Rettidig omhu er også et menneskesyn. #### Digital suverænitet Europæiske penge må ikke ende med at hvile på to amerikanske appbutikker. #### Europa og demokrati EPP-samarbejdet og støtten til demokratier under pres. Arbejdet, der foregår nu. ### Fem minutter af din tid Du behøver ikke være enig med os i alt. Du skal bare mene, at vælgerne bør have muligheden for at stemme på os. Log ind med MitID, vælg KD - Kristendemokraterne, og husk at bekræfte efter syv dage. Så er du med til at afgøre, hvad der står på stemmesedlen næste gang. ✍️ Giv din vælgererklæring #### Eksterne kilder og links på siden - Det direkte link til vores formular: https://www.vaelgererklaering.dk/om-partiet?election=dk&party=7830401e-532c-42a7-91ef-593c14ecebc6 - Giv din vælgererklæring: https://www.vaelgererklaering.dk/om-partiet?election=dk&party=7830401e-532c-42a7-91ef-593c14ecebc6 - ✍️ Giv din vælgererklæring nu: https://www.vaelgererklaering.dk/om-partiet?election=dk&party=7830401e-532c-42a7-91ef-593c14ecebc6 - ✍️ Giv din vælgererklæring: https://www.vaelgererklaering.dk/om-partiet?election=dk&party=7830401e-532c-42a7-91ef-593c14ecebc6 ======================================================================== # Tilgængelighed Kilde: https://www.niclasaarestrup.dk/tilgaengelighed.html ======================================================================== ## Ingen må efterlades på perronen Tilgængelighed er ikke en ekstrafunktion, man tilføjer, hvis der er penge tilbage. Det er forskellen på at kunne deltage i samfundet og lade være. Det gælder på hjemmesiden, i toget og i døren til rådhuset. Af Niclas Christian Aarestrup·17. juli 2026·10 min. læsning En kæde er ikke stærkere end sit svageste led. Rejsen slutter, hvor tilgængeligheden gør. ### Tilgængelighed er ikke en ekstrafunktion Et samfund måles ikke på, hvor godt det fungerer for dem, der i forvejen kan det hele. Det måles på, om der er en vej ind for dem, der ikke kan. Vi taler om tilgængelighed, som om det er en teknisk detalje: en rampe, et alternativt tekstfelt, en elevator. Men for det menneske, der står foran trappen, er det ikke en detalje. Det er forskellen på at komme på arbejde eller blive hjemme, på at ordne sin sag selv eller skulle bede om hjælp, på at være borger eller være en, der bliver taget hånd om. Som kristendemokrat er det her ikke et spørgsmål om service. Det handler om menneskelig værdighed. Hvis vi mener, at ethvert menneske har den samme værdi, kan vi ikke bygge et samfund, hvor nogle mennesker skal have særlig tilladelse for at deltage i det. Og lad os være ærlige om, hvem det handler om. Det er ikke en lille gruppe. Det er kørestolsbrugeren og den blinde, ja. Men det er også den ordblinde, der ikke kan læse en formular skrevet i kancellisprog. Den ældre med rystende hænder, der ikke kan ramme en knap på 20 pixels. Manden med brækket arm. Kvinden med barnevogn. Den, der har mistet hørelsen. Den, der har en dårlig dag. Vi bliver alle sammen midlertidigt eller permanent afhængige af, at nogen har tænkt sig om. Derfor er tilgængelighed ikke en minoritetssag. Det er en samfundssag, og den skal tænkes ind fra begyndelsen, ikke lappes på til sidst. Det er både billigere, bedre og mere anstændigt. #### Hvorfor jeg blander mig i det Tilgængelighed er ikke et af mine ordførerskaber. Jeg er ordfører for transport, digitalisering, it, kommunikation og udenrigspolitik. Men en stor del af spørgsmålene lander alligevel på mit bord, for det er dér, de opstår: på perronen, i appen, i formularen, i informationen ved en forsinkelse. Man kan ikke lave transportpolitik uden at forholde sig til, hvem der kan komme med toget, og man kan ikke lave digitaliseringspolitik uden at forholde sig til, hvem der kan bruge løsningerne. Og interessen er ældre end ordførerskaberne. Jeg har gået op i tilgængelighed siden folkeskolen, længe før det havde noget med politik at gøre. Det er ikke et emne, jeg har fået tildelt. Det er et, jeg har taget med mig. ### En utilgængelig hjemmeside er en lukket dør Når stadig flere opgaver kun kan løses digitalt, bliver en dårligt bygget hjemmeside til et rigtigt problem, ikke et æstetisk et. Reglerne findes allerede. Webtilgængelighedsloven har siden 2018 forpligtet offentlige myndigheders websteder og apps til at være tilgængelige, og kravene måles efter den europæiske standard EN 301 549, som i praksis bygger på retningslinjerne WCAG på niveau AA. Fra den 28. juni 2025 udvidede tilgængelighedsloven, EU's såkaldte European Accessibility Act, kravene til også at omfatte private tjenester som netbutikker, banktjenester, e-bøger og transportinformation. Den harmoniserede standard er fortsat EN 301 549 version 3.2.1, som henviser til WCAG 2.1 AA. En revision, version 4.1.1, der indarbejder WCAG 2.2, har været undervejs og ventes offentliggjort i løbet af 2026. De ni nye succeskriterier handler blandt andet om synligt fokus, om ikke at kræve præcise trækkebevægelser, og om login, der kan gennemføres uden hukommelsestest. Det er præcis de ting, der spærrer folk ude i praksis. Men lovkrav er et gulv, ikke et mål. Et websted kan bestå en automatisk test og stadig være ubrugeligt. Automatiske værktøjer fanger erfaringsmæssigt kun en mindre del af de reelle problemer. Resten kræver, at et menneske prøver at bruge siden med tastatur, med skærmlæser, med forstørrelse, med en dårlig forbindelse eller med begrænset tid. Derfor mener jeg, at: - Offentlige digitale løsninger skal udvikles efter WCAG 2.2 AA som minimum, ikke efter den lavest mulige fortolkning af loven. - Tilgængelighed skal være et krav i udbud, med reelle konsekvenser hvis leverandøren ikke leverer. I dag er tilgængelighedserklæringer for ofte et dokument, ingen har testet. - Brugere med handicap skal inddrages i udviklingen, ikke først i klagesagen. Ingen kender barriererne bedre end dem, der rammer dem hver dag. - Tilsynet skal have tænder. Krav uden håndhævelse er en hensigtserklæring. - Digital tilgængelighed skal tænkes sammen med digital suverænitet. Hvis en offentlig app kun virker på iOS og Android, er den heller ikke tilgængelig for den, der har valgt eller er henvist til noget andet. Og så er der sproget. En formular, der er teknisk perfekt, men skrevet i forvaltningsdansk, er stadig utilgængelig for en stor del af befolkningen. Klart sprog er et tilgængelighedskrav på linje med kontrastforhold. ### Mobilitet er en ret, ikke en tjeneste Et tog, man ikke kan komme ind i, er ikke offentlig transport. Det er en udstilling. EU's forordning om jernbanepassagerers rettigheder har siden juni 2023 sat rammen: assistance skal kunne bestilles med 24 timers varsel, information skal gives i tilgængelige formater, en nødvendig ledsager rejser gratis, og personalet skal være uddannet til opgaven. Det er et fremskridt fra de tidligere 48 timer. Men lad os prøve at sige kravet højt: du skal planlægge din rejse et døgn i forvejen. Alle andre kan gå ned på stationen og tage det næste tog. Det Centrale Handicapråd har foreslået, at handicapassistance til togstationer skal kunne bestilles op til to timer før afrejse. Det er den rigtige retning. Målet må på sigt være assistance uden varsel på de største stationer, sådan som det allerede fungerer i flere europæiske lande. Jeg rejser selv Europa tyndt med tog, og forskellen mellem landene er ikke først og fremmest teknologi. Det er prioritering. Derfor mener jeg, at: - Assistance skal kunne bestilles langt tættere på afgang, med to timer som første skridt og assistance uden varsel som mål på de store stationer. - Elevatorer og lifte skal betragtes som kritisk infrastruktur. En elevator ude af drift er en strækning lukket for en del af passagererne, og det skal meldes ud og udbedres med den hast, det ville få, hvis et spor var spærret. - Tilgængelighed skal indgå i alle nye indkøb af tog og busser og i alle stationsombygninger, uden mulighed for at spare det væk sent i processen. - Rejseinformation skal virke for alle, både på skærmen, i højttaleren og i appen. Ved forsinkelser og perronskift er information i tide en tilgængelighedsopgave. - Chauffører og stationspersonale skal have uddannelse i assistance, og der skal være personale nok til at yde den. - Tilgængelighed skal måles og offentliggøres, station for station, så det kan ses, om det går fremad. Jeg har rejst spørgsmålet flere gange, blandt andet efter en trist rapport om tilgængeligheden i den kollektive transport og i debatten om forbindelserne til ø-Danmark. Se mine læserbreve og omtale for de konkrete sager. ### Det nytter ikke at komme frem, hvis man ikke kan komme ind Bygningsreglementet stiller krav til tilgængelighed ved nybyggeri og ombygning. Problemet er sjældent reglerne. Problemet er alt det, der allerede står der. Rådhuse, borgerservice, jobcentre, sundhedshuse, kulturhuse, valgsteder og partikontorer er de steder, hvor demokratiet og velfærden foregår rent fysisk. Hvis der er tre trin op til døren, en dørtelefon i skulderhøjde, en modtagelse med teleslynge, der ikke er tændt, eller et mødelokale, man kun kan nå via en kælder, så er det ikke et praktisk problem. Det er en besked om, hvem huset er til for. Derfor mener jeg, at: - Offentlige bygninger skal gennemgås systematisk for tilgængelighed, og resultatet skal være offentligt. Man kan ikke prioritere det, man ikke har gjort op. - Der skal afsættes midler til at udbedre den eksisterende bygningsmasse, ikke kun stilles krav til det nye. - Tilgængelighed skal indgå, når det offentlige lejer sig ind. Kommunen kan ikke vælge et lejemål, halvdelen af borgerne ikke kan komme ind i. - Valgsteder skal være tilgængelige uden undtagelse. At stemme er ikke et sted, hvor vi kan leve med en pragmatisk løsning. - Arbejdspladser skal kunne rumme medarbejdere med handicap. Toilet, adgangsforhold, akustik, belysning og indretning afgør, hvem der reelt kan søge jobbet. - Det gælder også vores egne partiarrangementer. Man kan ikke tale om tilgængelighed fra en talerstol, man ikke selv kunne være kommet op på. ### Hvad denne side selv gør Det er let at stille krav til andres hjemmesider. Det er lidt sværere at bygge sin egen efter dem. Denne side er udviklet med WCAG 2.2 niveau AA som målsætning. Jeg skriver bevidst ikke, at den "overholder" standarden, for det ville kræve en fuld manuel test med hjælpemidler og helst et sæt øjne, der ikke er mine egne. Konkret betyder det blandt andet, at siden har: - Et spring-til-indhold-link som det allerførste element. - Interaktive elementer, der kan nås med tastatur og har synligt fokus. - Klikflader på mindst 44 gange 44 pixels. - Testet farvekontrast. - Overskrifter i en logisk rækkefølge. - Alternative tekster på billeder, der faktisk siger noget. - Respekt for, hvis du har bedt dit styresystem om at begrænse bevægelse. Der er ingen cookiebanner at klikke væk, ingen popups, ingen automatisk afspilning og ingen tredjeparter, der henter data om dig. Skrifterne ligger på min egen server. Siden virker uden JavaScript, fordi der ikke er noget JavaScript. Finder du alligevel noget, der ikke fungerer, så skriv til mig. Det er den bedste hjælp, jeg kan få, og jeg retter det. ### Det bør politikken bygge på #### Fra begyndelsen Tilgængelighed tænkt ind fra start er billigere og bedre end tilgængelighed lappet på til sidst. Det er en designbeslutning, ikke en efterreparation. #### WCAG 2.2 som minimum Byg efter WCAG 2.2 AA nu frem for at vente på, at standarden bliver harmoniseret. Loven er et gulv, ikke et ambitionsniveau. #### Assistance uden et døgns varsel 24 timer er et fremskridt fra 48. To timer er næste skridt. Målet er at kunne tage det næste tog som alle andre. #### Elevatorer er infrastruktur En elevator ude af drift lukker strækningen for en del af passagererne. Det skal behandles som et spærret spor, ikke som en driftsnote. #### Døren til demokratiet Valgsteder, rådhuse og borgerservice skal kunne bruges af alle. Der findes ikke en pragmatisk undtagelse fra retten til at stemme. #### Klart sprog tæller med En teknisk perfekt formular skrevet i kancellisprog er stadig lukket land for mange. Sproget er en del af tilgængeligheden. #### Spørg dem det handler om Brugere med handicap skal inddrages i udviklingen, ikke først høres i klagesagen. Erfaringen findes allerede, den skal bare bruges. #### Tilsyn med tænder Krav uden håndhævelse er en hensigtserklæring. Manglende tilgængelighed skal koste noget for den, der leverer, ikke for den, der rammes. ### Reglerne findes allerede ### Har du oplevet en lukket dør? De fleste af mine sager om tilgængelighed er startet med en henvendelse fra et menneske, der stod og ikke kunne komme videre. Har du en oplevelse med en station, en app, en formular eller en bygning, så hører jeg gerne om den. ### Flere sider #### Debat, presse og omtale De konkrete sager om tilgængelighed, kollektiv trafik og trafiksikkerhed. #### Digitalisering Digital suverænitet, åbne standarder og teknologi med et menneskeligt formål. #### Den digitale euro Når adgangen til fælles penge afhænger af, hvilken telefon man ejer. #### Psykiatri og forebyggelse Hjælpen skal komme, før det bliver akut. Også når døren kun findes i en app. ### Adgang er ikke en gave Et samfund, der kun fungerer for dem, der kan det hele, er ikke et velfungerende samfund. Det er bare et samfund, der har valgt ikke at se resten. Tilgængelighed koster noget. Det gør fortove, elevatorer og ordentligt byggeri også. Vi betaler det, fordi mennesker er lige meget værd, og fordi vi alle sammen på et tidspunkt får brug for, at nogen har tænkt sig om. #### Eksterne kilder og links på siden - Følg på Facebook: https://www.facebook.com/kdniclasaarestrup - ♿Passagerrettigheder for personer med handicap og bevægelseshæmmedeYour Europe · åbner i nyt vindue: https://europa.eu/youreurope/citizens/travel/transport-disability/reduced-mobility/index_da.htm - ⚖️Klage og tilsyn med passagerrettigheder på jernbanenJernbanenævnet · åbner i nyt vindue: https://www.jernbanenaevnet.dk/passagerrettigheder - 🌐WCAG 2.2, alle succeskriterierW3C · åbner i nyt vindue: https://www.w3.org/WAI/WCAG22/quickref/ - 📋16 anbefalinger om adgang til offentlig transportDet Centrale Handicapråd · åbner i nyt vindue: https://dch.dk/transport - 📘Den tekniske standard bag webtilgængelighedslovenDigitaliseringsstyrelsen · åbner i nyt vindue: https://digst.dk/tilsyn/webtilgaengelighed/forstaa-den-tekniske-standard/ - 🚆Jernbanepassagerers rettigheder, forordning (EU) 2021/782EUR-Lex · åbner i nyt vindue: https://eur-lex.europa.eu/DA/legal-content/summary/eu-rail-passengers-rights.html ======================================================================== # Psykiatri og forebyggelse Kilde: https://www.niclasaarestrup.dk/psykiatri.html ======================================================================== ## Hjælpen skal komme, før det bliver akut Vi har bygget et system, hvor man skal have det tilstrækkeligt dårligt for at komme til. Det er den forkerte rækkefølge. Psykisk sygdom skal mødes tidligt, tæt på hverdagen og med samme alvor som fysisk sygdom. Af Niclas Christian Aarestrup·17. juli 2026·8 min. læsning Forebyggelse er ikke besparelse. Det er rettidig omhu. ### Et menneske er ikke en diagnose Brækker du benet, er der sjældent tvivl om, at du skal behandles nu. Går dit barn i stykker indeni, begynder ventetiden. Det er den samme velfærdsstat, og det er den samme skattekrone. Forskellen sidder i vores hoveder, ikke i sygdommens alvor. Som kristendemokrat er mennesket for mig ikke en funktion, der enten virker eller ikke virker. Ethvert menneske har værdi i sig selv, også når det ikke kan bidrage, også når det er svært at være i nærheden af, også når behandlingen tager år. Det er hele grundlaget for et anstændigt sundhedsvæsen: at vi hjælper mennesker, fordi de er mennesker, ikke fordi de kan betale det tilbage. Der er sket noget de senere år. 10-årsplanen for psykiatrien blev vedtaget i 2022 og fuldendt med en samlet aftale i 2025, og der er kommet penge og målsætninger. Blandt andet får 18-24-årige med let til moderat angst eller depression som noget nyt ret til behandling inden for 30 dage, og der er afsat midler til at afvikle ventelisterne i 2026 til 2028. Det er godt, og det skal siges højt. KD - Kristendemokraterne har samlet vores samlede psykiatripolitik i 33 konkrete initiativer og et forslag om at løfte området med over 6 milliarder kroner om året. Det er partiets linje, og den står jeg bag. Du kan læse hele udspillet på kd.dk. Denne side er ikke en gengivelse af det. Den handler om det, jeg selv trækker frem, og om to ting, der følger direkte af mine ordførerskaber, og som sjældent bliver talt med, når vi taler psykiatri: digital adgang og geografi. Men en plan er ikke en behandling. Det afgørende er, om barnet i 7. klasse, den unge på erhvervsskolen og manden på 54, der ikke har sagt det til nogen, oplever noget andet i næste uge. Der er vi ikke endnu. #### Hvorfor jeg blander mig i det Psykiatri er ikke et af mine ordførerskaber. Jeg er ordfører for transport, digitalisering, it, kommunikation og udenrigspolitik. Men det er en af mine mærkesager, og det har det været længe. Det er også et område, hvor de andre ting, jeg arbejder med, får konsekvenser. Når hjælpen kun kan bestilles gennem en app, når selvbetjeningen forudsætter overskud til at forstå et brev fra kommunen, når afstanden til det nærmeste tilbud kræver en bil, man ikke har, så er det ikke sundhedspolitik, der spænder ben. Det er infrastruktur og digitalisering. Den slags barrierer rammer hårdest de mennesker, der i forvejen har mindst at stå imod med. ### To ting, der sjældent bliver talt med Partiets 33 initiativer dækker psykiatrien bredt. Her er de to steder, hvor mit eget arbejde med transport og digitalisering får direkte betydning for, om hjælpen overhovedet når frem. #### Digital adgang må ikke blive en ny tærskel Mere og mere hjælp bestilles gennem en app, en selvbetjeningsløsning eller et brev i e-Boks. For de fleste er det en lettelse. For et menneske i psykisk krise kan det være en mur. Overskuddet til at logge ind med MitID, forstå et myndighedsbrev og selv opsøge det rigtige tilbud er præcis det, sygdommen tager først. Når vi digitaliserer indgangen til psykiatrien, skal der altid være en menneskelig vej ved siden af. Ikke som en nødløsning for de få, men som en ligeværdig indgang. Digital selvbetjening må aldrig blive den tærskel, der sorterer de svageste fra. Det er den samme pointe, jeg rejser som digitaliseringsordfører: teknologien skal tjene mennesket, ikke omvendt. #### Geografi er også psykiatri Et akuttilbud, der kun findes i den store by, er ikke et tilbud for den, der bor på Vestfyn uden bil. Afstand, manglende transport og lange rejsetider afgør i praksis, hvem der kan tage imod hjælpen. Det står sjældent i en psykiatriplan, men det er hverdagen for mange. Som transportordfører ser jeg det fra den anden side: befordring, ledsagelse og nære tilbud er ikke en logistisk detalje, men en forudsætning for, at behandlingen virker. Retten til hjælp er tom, hvis man ikke kan komme frem til den. Derfor hænger min transportpolitik og min holdning til psykiatrien sammen: begge handler om, at ingen må efterlades, fordi der er for langt til det, de har brug for. ### Det, der virker, sker før diagnosen De fleste psykiske lidelser melder sig tidligt i livet. Alligevel er hovedparten af indsatsen bygget til at gribe ind, når det er blevet svært nok til at udløse en henvisning. Derfor mener jeg, at: - Der skal være lettilgængelig hjælp i kommunerne, som børn, unge og familier kan opsøge uden henvisning og uden at skulle kalde det en sygdom først. - Skolen er den vigtigste forebyggelsesarena, vi har. Ikke som behandlingssted, men som det sted, hvor voksne ser børnene hver dag og kan reagere, mens det stadig er småt. - Mistrivsel skal ikke automatisk gøres til en diagnose. Nogle børn har brug for behandling. Andre har brug for et fællesskab, en fritidsinteresse, en voksen med tid eller en familie, der får hjælp. Vi skal kunne kende forskel. - Ensomhed skal tages alvorligt som et sundhedsproblem, ikke som en privat sorg. Det gælder både den unge og den 80-årige. - Civilsamfundet skal med. Foreninger, spejdere, idrætsklubber, menigheder og frivillige rådgivninger bærer allerede en stor del af opgaven. De skal støttes, ikke bruges som undskyldning for at spare på behandlingen. Og så skal vi turde tale om det, unge selv peger på: præstationskrav, skærmtid, sociale medier og en kultur, hvor alle andre altid ser ud til at have styr på det. Det er ikke et argument for løftede pegefingre. Det er et argument for at bygge platforme og skoledage, der ikke måler børn hele tiden. ### Ventetid er ikke en teknisk detalje Et halvt år på venteliste er ikke et halvt år på pause. Det er et halvt år, hvor det bliver værre, hvor skolen skrider, hvor jobbet ryger, og hvor familien slides ned. Derfor mener jeg, at: - Ligestilling mellem fysisk og psykisk sygdom skal være reel og målbar, ikke en hensigt i en aftaletekst. Rettigheder uden kapacitet er tomme løfter. - Retten til hurtig behandling for unge med angst og depression er et rigtigt skridt. Den skal følges af personale nok til at indfri den, ellers bliver den bare en henvisning til et privat marked. - Behandling skal kunne begynde, mens udredningen står på. Man skal ikke vente på en etikette for at få hjælp. - Tvang skal ned. Det er både et fagligt og et menneskeligt mål, og det kræver tid, personale og fysiske rammer, der ikke i sig selv optrapper konflikter. - Der skal være akuttilbud, man kan komme til uden om skadestuen, døgnet rundt, i hele landet. Det er også et spørgsmål om geografi: Vestfyn er ikke det samme som Vesterbro. - Fagfolk skal blive i faget. Rekruttering og fastholdelse er ikke et personaleteknisk problem, det er selve forudsætningen for planen. ### Ingen skal være sin egen tovholder Det værste sted at have en alvorlig psykisk sygdom er i sprækken mellem kommune, region og egen læge. Det er nemlig der, ansvaret forsvinder. Derfor mener jeg, at: - Mennesker med svær psykisk sygdom skal have én, der har ansvaret for helheden. Ikke ni kontaktpersoner og et koordineringsmøde. - Bosteder skal have fagligheden og bemandingen til opgaven. Det er ikke opbevaring, det er behandlingsmiljø. - Udgående og opsøgende teams skal møde folk, hvor de er, også dem der ikke selv formår at møde op. - Pårørende skal ses som en ressource og ikke som en forstyrrelse. De kender mennesket bedst og bærer en stor del af opgaven, og de skal have information, aflastning og en dør at banke på. - Vejen tilbage til arbejde eller uddannelse skal være en del af behandlingen, ikke noget der først begynder, når man er erklæret rask. - Mennesker med de sværeste psykiske lidelser lever op til 15 til 20 år kortere end andre. Det er Sundhedsstyrelsens eget tal, og hovedårsagen er ikke selve den psykiske sygdom, men fysisk sygdom, der overses og underbehandles. Det er en skandale, vi har vænnet os til. Kilde: Sundhedsstyrelsen. ### Har du brug for hjælp nu? #### Det her er en politisk side, ikke et behandlingstilbud Hvis du selv har det svært lige nu, eller er bekymret for en anden, så er der mennesker, du kan tale med i dag. Det er gratis, og du må gerne være anonym. Din egen læge og lægevagten kan altid henvise videre. De fleste regioner har desuden en psykiatrisk rådgivningstelefon og en akutmodtagelse, du kan møde op på uden henvisning. ### Det bør politikken bygge på #### Hjælp før diagnose Lettilgængelige tilbud uden henvisning, hvor børn, unge og familier selv kan banke på, mens problemet stadig er småt. #### Reel ligestilling Psykisk sygdom skal mødes med samme hastighed og alvor som fysisk sygdom. Målbart, ikke som hensigt. #### Rettigheder kræver hænder Retten til behandling inden for 30 dage er kun værd noget, hvis der er personale til at indfri den. #### Én med ansvaret Ingen skal være sin egen tovholder mellem kommune, region og egen læge. Det er i sprækkerne, mennesker falder igennem. #### Pårørende er en ressource Familien kender mennesket bedst og bærer en stor del af opgaven. De skal have information, aflastning og en dør at banke på. #### Fællesskaber forebygger Foreninger, menigheder og frivillige rådgivninger skal støttes, men aldrig bruges som undskyldning for at spare på behandlingen. #### Også uden for byerne Akut hjælp må ikke afhænge af, om man bor på Vestfyn eller på Vesterbro. Geografi er også psykiatri. #### Døren skal kunne åbnes Når hjælpen kun findes i en app eller et brev i e-Boks, spærrer digitaliseringen for dem, der har mindst overskud. ### Kilder og videre læsning ### Flere sider #### Tilgængelighed Digitalt, i den kollektive trafik og i bygningerne. Adgang er en forudsætning for at deltage. #### Digitalisering Teknologi med et menneskeligt formål, ikke som spareværktøj. #### Giv en vælgererklæring Politik kræver en plads på stemmesedlen. Her er, hvordan du kan hjælpe os derhen. #### Debat, presse og omtale De konkrete sager, jeg har rejst i pressen. ### Rettidig omhu er også et menneskesyn Vi kan vælge at betale for hjælpen tidligt, eller vi kan betale for konsekvenserne senere. Prisen er den samme krone. Forskellen er et menneskeliv. Psykiatri er ikke et specialområde for de få. Det er et spørgsmål om, hvilket samfund vi er, når nogen ikke kan klare sig selv. Læs partiets samlede udspil med 33 initiativer → #### Eksterne kilder og links på siden - Du kan læse hele udspillet på kd.dk: https://www.kd.dk/psykiatri/ - Kilde: Sundhedsstyrelsen: https://www.sst.dk/da/nyheder/2022/Ambitioese-maal-om-et-markant-loeft-af-psykiatrien-over-de-naeste-10-aar - Læs partiets samlede udspil med 33 initiativer →: https://www.kd.dk/psykiatri/ - ☎️Børnetelefonen: 116 111 for børn og unge: https://bornetelefonen.dk - ☎️Livslinien: 70 20 12 01 ved selvmordstanker, for pårørende og efterladte: https://www.livslinien.dk - ☎️Psykiatrifonden: 39 25 25 25 rådgivning for alle, også pårørende: https://psykiatrifonden.dk/hjaelp-raadgivning - ☎️Startlinjen: 35 36 26 00 en at tale med, hvis livet er svært: https://www.startlinjen.dk - 🏥Akut hjælp ved psykisk kriseSundhedsstyrelsen, EN AF OS · åbner i nyt vindue: https://www.sst.dk/en-af-os/akut-hjaelp - 💬Headspace gratis samtale for unge mellem 12 og 25 år: https://headspace.dk - 📄Aftale om en 10-årsplan for psykiatrien og mental sundhed (2022)Indenrigs- og Sundhedsministeriet, PDF · åbner i nyt vindue: https://www.ism.dk/Media/637998818153312977/Psykiatriaftale_2022_FinalVersion.pdf - 📄Aftale om en samlet 10-årsplan for psykiatrien (2025)Indenrigs- og Sundhedsministeriet, PDF · åbner i nyt vindue: https://www.ism.dk/Media/638832422750686110/Aftale%20om%20en%20samlet%2010-%C3%A5rsplan%20for%20psykiatrien-2025.pdf - 📊Tal og fakta om psykisk sygdom i DanmarkPsykiatrifonden · åbner i nyt vindue: https://psykiatrifonden.dk/viden/fakta-forskning/tal-fakta-om-psykisk-sygdom-danmark-2023 - 📋KD - Kristendemokraternes psykiatriudspil: 33 initiativerkd.dk, partiets samlede politik på området · åbner i nyt vindue: https://www.kd.dk/psykiatri/ - 🧭Oversigt over rådgivninger og akuttilbudPsykiatrifonden · åbner i nyt vindue: https://psykiatrifonden.dk/hjaelp-raadgivning/brug-akut-hjaelp ======================================================================== # Den digitale euro Kilde: https://www.niclasaarestrup.dk/digital-euro.html ======================================================================== ## Europæiske penge på amerikansk fundament Den digitale euro skal gøre Europa mindre afhængigt af Visa, Mastercard, PayPal, Apple og Google. Men hvis adgangen i praksis går gennem to amerikanske appbutikker, flytter vi blot afhængigheden et lag ned. Af Niclas Christian Aarestrup·17. juli 2026·6 min. læsning ### Den digitale euro og de to appbutikker Den digitale euro skal gøre Europa mindre afhængigt af udenlandske betalingsløsninger som Visa, Mastercard, PayPal, Apple og Google. Det er et godt formål. Men hvis den digitale euro i praksis kun kan bruges gennem apps distribueret via App Store og Google Play, flytter vi blot afhængigheden fra amerikanske betalingsvirksomheder til amerikanske teknologiplatforme. Et projekt, der skal styrke Europas digitale suverænitet, ender med at hvile på de selvsamme to selskaber. Den udfordring fylder efter min mening alt for lidt i debatten. #### Danmark er ikke digitalt uafhængigt i forvejen Vi skal heller ikke bilde os selv ind, at Danmark er digitalt uafhængigt i forvejen. Problemet er ikke, at Dankortet i dag drives af italienske Nexi, eller at MobilePay er fusioneret med norske Vipps. Det er europæiske og nordiske ejere. Problemet er, hvad løsningerne kører oven på. Tag MobilePay. Appen fik først kontaktløs betaling på iPhone i november 2025, fordi Apple indtil da havde spærret adgangen til telefonens NFC-chip. Det krævede en EU-afgørelse at få den åbnet. Her er en præcisering på sin plads, for det er ikke et spørgsmål om, at Dankortet er sat uden for døren i MobilePay. Både Dankort og Visa/Dankort kan tilføjes i appen og bruges til almindelige MobilePay-betalinger. Men den kontaktløse betaling i fysiske butikker, Tap med MobilePay, understøtter ikke Dankort-netværket. Den afvikles over Mastercard og efter planen også Visa. Betaling direkte fra bankkontoen, uden om kortnetværkene, arbejder MobilePay stadig på, men den var ikke med ved lanceringen. Præcis dér, hvor betalingen forlader appen og møder terminalen, er Dankortet altså ikke med. Den dansk-nordiske app, der skal være alternativet til Apple Pay, kører som app på et amerikansk styresystem med amerikanske kortskinner under sig. Det danske ligger i toppen af stakken. Fundamentet gør det ikke. Og pointen bliver ikke mindre af, at Dankortet faktisk godt kan bruges kontaktløst fra telefonen i dag, nemlig gennem Apple Pay hos de banker, der er med. Det danske betalingskort når altså ud på telefonen. Det gør det bare gennem en amerikansk tegnebog, på amerikanske vilkår, i et økosystem der selv afgør, hvem der får adgang til chippen. Det er ikke et argument mod Apple Pay. Det er et argument for at holde øje med, hvor i kæden beslutningerne træffes. NFC-sagen er værd at hæfte sig ved af en anden grund. Adgangen kom ikke, fordi markedet udviklede sig. Den kom, fordi EU tvang den igennem. Åbne standarder opstår ikke af sig selv, når to virksomheder kontrollerer indgangen. #### Alternativerne findes allerede Og alternativerne findes allerede. Franske /e/OS og iodé, schweiziske Apostrophy, tyske Volla, finske Sailfish. Europæiske styresystemer til smartphones, bygget uden Google i bunden. Problemet har været, at de i praksis er spærret ude: Googles Play Integrity afgør, om en app vil køre på telefonen, og den godkender kun Googles eget certificerede Android. Bank-apps, wallets og offentlige apps nægter derfor at starte. Det er et bemærkelsesværdigt paradoks, at kontrollen med, om en telefon er til at stole på, udføres af netop det selskab, man forsøger at komme fri af. I marts gik flere af producenterne sammen om UnifiedAttestation, et åbent europæisk alternativ til Googles godkendelsesordning. Projektet er helt nyt, og der er uenighed i miljøet om metoden. Men retningen er den rigtige, og udgivere af offentlige apps i Skandinavien kigger allerede på det. Her er der noget for EU at bygge videre på i stedet for at opfinde det forfra. #### Privatliv kan ikke skrives ind i andres styresystemer Det samme gælder privatlivet. Debatten handler om, hvor meget ECB og bankerne må se, og det er en vigtig diskussion. Men hvis betalingen går gennem en app på iOS eller Android, ser telefonen den også. Styresystemet ved, hvilken app du åbner, hvornår du holder telefonen mod terminalen, og hvor du står, når du gør det. EU kan skrive privatlivsbeskyttelse ind i forordningen om den digitale euro. EU kan ikke skrive den ind i Apples og Googles styresystemer. Det er i øvrigt her, kontanterne hører hjemme i diskussionen. Ikke som nostalgi, men som den eneste betalingsform, hvor der ikke sidder et amerikansk selskab noget sted i kæden. Så længe det er tilfældet, er kontanter ikke bare et hensyn til dem uden smartphone. De er en del af infrastrukturen. #### Betalinger er kun begyndelsen Og betalinger er kun begyndelsen. Rejsekort-appen kan i praksis kun bruges på en telefon med iOS eller Android. Det samme gælder MitID-appen, netbank og adgangen til stadig flere offentlige tjenester. Ganske vist findes MitID stadig med kodeviser, men det er præcis pointen: alternativet til de to platforme er en nødløsning, som staten skubber os væk fra, og som med tiden bliver dyrere at holde i live, jo færre der bruger den. Derfor bør EU tænke hele værdikæden med. Den digitale euro skal bygge på åbne standarder og kunne understøtte alternative operativsystemer, appbutikker og enheder. Ellers bygger vi et europæisk betalingssystem oven på en infrastruktur, vi ikke selv kontrollerer, og så bliver adgangen til fælles europæiske penge i sidste ende afhængig af, hvilken slags telefon man ejer. #### Hvad rager det Danmark? Danmark står uden for euroen og bliver ikke automatisk omfattet. Men forslaget åbner for, at borgere og virksomheder i EU-lande uden for euroområdet kan få adgang gennem særlige aftaler. Og uanset hvad rager sagen Danmark, både for handel over grænserne og for udviklingen af Europas betalingsinfrastruktur. ### Det bør EU tage med #### Hele værdikæden Suverænitet måles ikke på det øverste lag. App, appbutik, styresystem og kortskinner skal tælles med, når afhængigheden gøres op. #### Adgangen er kontrollen Kontaktløs betaling på iPhone kom først, da EU tvang NFC-chippen åben. Åbne standarder opstår ikke af sig selv, når to selskaber kontrollerer indgangen. #### Godkendelse uden Google Play Integrity afgør i dag, om en telefon er til at stole på. UnifiedAttestation peger på et åbent europæisk alternativ, som EU kan bygge videre på. #### Privatliv i praksis Forordningen kan begrænse, hvad ECB og bankerne ser. Den kan ikke begrænse, hvad styresystemet under appen ser. #### Kontanter er infrastruktur Den eneste betalingsform uden et amerikansk selskab i kæden. Det er ikke nostalgi, det er beredskab. #### Adgang uden platformskrav Fælles europæiske penge må ikke i sidste ende afhænge af, hvilken slags telefon man ejer. ### Kilder og baggrund ### Kan man tale om europæisk suverænitet over pengene? Kan man overhovedet tale om europæisk suverænitet over pengene, så længe adgangen til dem går gennem to amerikanske appbutikker? Jeg diskuterer gerne spørgsmålet videre. ### Flere sider #### Digitalisering Digital suverænitet, åbne standarder og europæiske alternativer, også på mobilen. #### Europa og demokrati Et stærkere Europa kræver også digital og demokratisk modstandskraft. #### Debat, presse og omtale Samlede debatindlæg og pressehistorier om transport, tilgængelighed og udenrigspolitik. #### Togrejser Toget som transportform, arbejdsrum og kilde til europæiske erfaringer. ### Fælles penge kræver fælles fundament Den digitale euro skal bygge på åbne standarder og kunne understøtte alternative operativsystemer, appbutikker og enheder. Ellers bygger vi et europæisk betalingssystem oven på en infrastruktur, vi ikke selv kontrollerer. #### Eksterne kilder og links på siden - Deutsche Welle: Forhandlingerne om den digitale euro (på engelsk, åbner i nyt vindue): https://www.dw.com/en/eu-digital-euro-negotiations/a-77895581 - Deutsche Welle: Kan Europa frigøre sig fra de amerikanske kortselskaber? (på engelsk, åbner i nyt vindue): https://www.dw.com/en/can-europe-wean-itself-off-us-credit-card-firms/a-72403227 - Følg på Facebook: https://www.facebook.com/kdniclasaarestrup ======================================================================== # Digitalisering Kilde: https://www.niclasaarestrup.dk/digitalisering.html ======================================================================== ## Digitalisering skal tjene mennesker Kunstig intelligens og digitale løsninger kan gøre meget godt. Men de må ikke reduceres til et hurtigt spareværktøj, hvor mennesker, faglighed og demokratisk ansvar skubbes til side. Af Niclas Christian Aarestrup·17. juli 2026·7 min. læsning ### Digitalisering må ikke handle om mennesker som udgiftsposter Jeg tror på digitalisering. Jeg tror også på kunstig intelligens. Men jeg tror ikke på en digitalisering, hvor teknologien bliver et mål i sig selv. Digitalisering skal gøre hverdagen lettere for mennesker. Den skal give bedre service, stærkere faglighed, mere gennemsigtighed og bedre mulighed for at løse opgaver klogt. Den skal ikke først og fremmest bruges som en genvej til at skære ned, presse medarbejdere eller gøre borgerens møde med det offentlige mere fjernt og upersonligt. Det gælder ikke mindst kunstig intelligens. AI kan hjælpe med overblik, sagsforberedelse, oversættelse, tilgængelighed, analyse, mønstergenkendelse og rutineopgaver. Men AI må aldrig blive en undskyldning for at fjerne menneskelig vurdering, relationer og ansvar. Når teknologi bruges i velfærd, sundhed, undervisning, myndighedsbehandling eller demokratisk kommunikation, skal der være mennesker, der kan forklare, vurdere og tage ansvar. Derfor skal vi tale mere om digital suverænitet. Danmark og Europa skal ikke gøre sig unødigt afhængige af ganske få globale tech-giganter, lukkede systemer og leverandører, som vi ikke reelt kan kontrollere. Vi har brug for åbne standarder, stærkere databeskyttelse, gennemsigtighed i algoritmer, mulighed for at skifte leverandør og løsninger, som kan fungere på danske og europæiske præmisser. Det betyder også, at vi skal turde sige farvel til den automatiske afhængighed af amerikansk og kinesisk big tech. Det handler ikke om at lukke os om os selv, men om at Europa igen skal kunne mere selv. Offentlige systemer, følsomme data, borgernes identitet, sundhedsoplysninger, kommunikation og digital infrastruktur bør ikke være afhængige af virksomheder og cloudmiljøer, hvor data, kontrol og beslutningskraft i praksis kan ende uden for europæisk demokratisk rækkevidde. Som udgangspunkt bør persondata fra borgere, myndigheder og centrale velfærdsopgaver ikke forlade Europa. Når det offentlige vælger digitale løsninger, skal det være muligt at vælge europæiske, åbne og databeskyttende alternativer, og borgerne må ikke tvinges ind i bestemte økosystemer for at kunne kommunikere med det offentlige eller leve et almindeligt digitalt liv. Det gælder også mobiltelefonen. Vi taler ofte om computere, cloud og kontorpakker, men for mange borgere er mobilen den vigtigste digitale nøgle til samfundet. Derfor bør alternative smartphones og mobile styresystemer som Volla, Murena med /e/OS, Fairphone med /e/OS, Jolla med Sailfish OS, SHIFTphone, Gigaset, Ubuntu Touch og postmarketOS som minimum sidestilles med Googles Android og Apples iPhone, når offentlige løsninger, apps og digitale identiteter udvikles. Det handler også om tillid. Borgerne skal kunne stole på, at deres data behandles ordentligt. Medarbejdere skal kunne stole på, at digitale systemer understøtter deres faglighed. Virksomheder skal kunne stole på, at rammerne er fair. Og demokratiet skal kunne stole på, at centrale beslutninger ikke forsvinder ind i sorte bokse. Vi skal naturligvis bruge de digitale muligheder. Det ville være forkert at afvise ny teknologi af frygt alene. Men det ville være lige så forkert at indføre den blindt, fordi den lover besparelser, effektivitet og hastighed. Det vigtige spørgsmål er ikke kun, om noget kan automatiseres. Det vigtige spørgsmål er, om det bør automatiseres, på hvilke vilkår, og hvem der bærer ansvaret, når noget går galt. For mig skal digitalisering bygge på menneskelig værdighed, ansvar, nærhed, frihed og demokratisk kontrol. AI skal hjælpe mennesker med at gøre et bedre stykke arbejde. Den skal ikke bruges til at gøre mennesker overflødige, usynlige eller magtesløse i mødet med systemet. En klog digital politik kræver derfor både mod og omtanke. Mod til at bruge teknologien dér, hvor den faktisk kan hjælpe. Omtanke nok til at sige nej, når teknologien svækker relationer, faglighed, retssikkerhed eller den menneskelige dømmekraft. ### Det bør digital politik bygge på #### Mennesket først Digitale systemer skal tage udgangspunkt i borgeren, medarbejderen og den konkrete virkelighed, ikke kun i skemaer, måltal og budgetlinjer. #### AI som hjælpemiddel Kunstig intelligens kan støtte analyse, sprog, overblik og rutineopgaver, men den må ikke erstatte menneskeligt ansvar. #### Digital suverænitet Danmark og Europa skal kunne kontrollere kritiske systemer, beskytte data og undgå unødig afhængighed af amerikanske og kinesiske tech-giganter. #### Data skal blive i Europa Persondata fra borgere, myndigheder og velfærdsopgaver bør som udgangspunkt behandles og opbevares under europæiske regler og europæisk kontrol. #### Frie valg på mobilen Offentlige apps og digitale nøgler skal ikke kun tænkes til Android og iPhone. De bør også fungere på europæiske og åbne alternativer. #### Åbne standarder Offentlige løsninger bør bygges, så data kan flyttes, systemer kan udskiftes, og borgere ikke låses fast i bestemte platforme. #### Retssikkerhed og ansvar Når digitale systemer påvirker mennesker, skal beslutninger kunne forklares, anfægtes og placeres hos ansvarlige mennesker. #### Demokratisk kontrol Teknologi i samfundets kerne skal være under demokratisk debat og politisk ansvar, ikke kun teknisk administration. ### Europa kan mere selv, også på mobilen Digital suverænitet bliver først virkelig, når borgerne faktisk har alternativer, også dér hvor hverdagen foregår: på telefonen. Derfor bør Danmark og EU stille krav om, at offentlige digitale løsninger ikke kun testes og optimeres til Googles Android og Apples iPhones. Hvis MitID, sundhedsapps, billetapps, borgerportaler, betalingsløsninger og offentlige kommunikationsværktøjer i praksis kun virker i de to store økosystemer, bliver borgerne indirekte bundet til big tech. Europa har allerede navne, der peger i en anden retning. Volla er en tysk producent med Volla OS og mulighed for Ubuntu Touch. Murena tilbyder /e/OS som et afgooglet, privatlivsorienteret mobilsystem og sælger telefoner med det installeret. Fairphone fra Nederlandene arbejder med lang levetid, reparation og kan også fås med /e/OS. Jolla fra Finland viderefører arven fra Nokia og MeeGo med Sailfish OS. SHIFTphone fra Tyskland arbejder med modulære og reparerbare telefoner, Gigaset producerer igen smartphones i Tyskland, og postmarketOS viser, at fri software kan forlænge levetiden på mobilhardware. Ingen af disse løsninger er perfekte, og de kan ikke nødvendigvis erstatte alt for alle fra den ene dag til den anden. Men pointen er netop, at de skal behandles som seriøse alternativer, ikke som hobbyprojekter uden betydning. Offentlige krav, indkøb, appudvikling og digitale identiteter bør være teknologineutrale nok til, at sådanne løsninger kan være reelle valg. #### Volla og Volla OS Tysk smartphoneproducent med eget Google-frit Volla OS og mulighed for Ubuntu Touch på telefoner og tablets. #### Murena og /e/OS Fransk/ europæisk privatlivsorienteret økosystem med afgooglet Android-baseret styresystem, egne tjenester og telefoner. #### Fairphone Nederlandsk telefonproducent med fokus på reparation, lang levetid og bæredygtighed, blandt andet i versioner med /e/OS. #### Jolla og Sailfish OS Finsk alternativ med privatlivsfokus, Linux-rødder og en arv fra Nokia og MeeGo. #### SHIFTphone og Gigaset Tyske telefonnavne med fokus på henholdsvis reparerbarhed, bæredygtighed og europæisk produktion. (Gigaset) #### Ubuntu Touch og postmarketOS Mobile Linux-alternativer, der peger mod mere åbenhed, længere hardwarelevetid og mindre platformslåsning. (postmarketOS) Producenter og styresystemer nævnt her er et øjebliksbillede fra juli 2026. Markedet ændrer sig, og listen er tænkt som eksempler på europæiske alternativer, ikke som anbefalinger. Linkene fører til producenternes egne sider. ### Digitalisering med retning Har finder du udmelding om digitalisering, digital suverænitet og kunstig intelligens. Følg også med i mine løbende udmeldinger. ### Flere sider #### Den digitale euro Europæiske penge på et amerikansk fundament, og hvorfor hele værdikæden tæller. #### Debat, presse og omtale Samlede debatindlæg og pressehistorier om transport, tilgængelighed og digitalisering. #### Togrejser Toget som transportform, arbejdsrum og kilde til europæiske erfaringer. #### Europa og demokrati Et stærkere Europa kræver også digital og demokratisk modstandskraft. #### Grænselandet Regionalt samarbejde, mindretal og forbindelser på tværs af grænser. #### VM 2026, nej tak Digital grænsekontrol, indrejse og ansvar omkring store sportsbegivenheder. ### Teknologi skal have et menneskeligt formål Digitalisering er bedst, når den gør mennesker mere frie, trygge og handlekraftige. Derfor skal AI og digitale systemer udvikles med ansvar, gennemsigtighed og respekt for menneskelig værdighed, og med reelle europæiske alternativer til amerikansk og kinesisk big tech. #### Eksterne kilder og links på siden - (Gigaset): https://www.gigaset.com - (postmarketOS): https://postmarketos.org - Fairphone: https://www.fairphone.com - Følg på Facebook: https://www.facebook.com/kdniclasaarestrup - Jolla og Sailfish OS: https://jolla.com - Murena og /e/OS: https://murena.com - SHIFTphone og Gigaset: https://www.shiftphones.com - Ubuntu Touch og postmarketOS: https://ubuntu-touch.io - Volla og Volla OS: https://volla.online ======================================================================== # Togrejser Kilde: https://www.niclasaarestrup.dk/togrejser.html ======================================================================== ## For mig handler togrejser også om oplevelsen undervejs Jeg har efterhånden gjort det til en vane at vælge toget, når det er muligt. Ikke kun for at komme frem, men også for at lære, møde mennesker og forstå transport i praksis. Af Niclas Christian Aarestrup·17. juli 2026·4 min. læsning ### Toget er ofte den mest interessante måde at rejse på Jeg har efterhånden gjort det til en vane at vælge toget, når det er muligt. Ikke fordi det altid er den hurtigste løsning, men fordi rejsen bliver mere end blot transport. Man får mulighed for at opleve landskaberne, stationerne, byerne og menneskene undervejs. Faktisk oplever jeg også ofte, at toget kan være konkurrencedygtigt på prisen. Særligt hvis de billigste lavprisfly ikke flyver direkte til destinationen, eller hvis man kan kombinere flere møder, opgaver eller oplevelser på samme rejse. Så ser regnestykket pludselig anderledes ud, når man medregner transport til og fra lufthavne, ekstra overnatninger, bagagegebyrer og den tid, der bruges på venten. Noget af det, jeg sætter mest pris på, er også de mennesker, jeg møder undervejs. De små samtaler på perronen, i spisevognen eller med sidemanden i kupeen. Nogle gange bliver det til en kort snak om dagens vejr eller den næste forbindelse. Andre gange til længere samtaler om arbejde, politik, familie, rejser eller livet generelt. Den slags møder opstår sjældent på samme måde, når man flyver. Jeg oplever også, at toget giver mig langt bedre muligheder for at forberede mig til møder og arrangementer. Rejsetiden kan bruges aktivt. Det kan være til at læse en rapport, en bog eller et politisk oplæg fra Wilfried Martens Centre eller et af vores europæiske søsterpartier og deres organisationer. Den slags læsning indeholder ofte baggrundsviden, analyser og perspektiver, som gør mig bedre rustet til de diskussioner og møder, jeg skal deltage i. Togrejserne giver mig også erfaringer, som jeg kan dele videre med andre. Både i Facebook-gruppen Togrejser og gennem mine artikler på udlandstog.dk. Det gælder de løsninger, der fungerer godt, men også de situationer, hvor tingene ikke går helt efter planen, og hvor man må finde alternative ruter, håndtere forsinkelser eller navigere i forskellige billetsystemer. Ofte lærer man mindst lige så meget af de udfordringer, man møder undervejs. Samtidig giver rejserne et indblik i, hvordan andre lande har valgt at organisere deres transport. Nogle gange støder man på løsninger, som måske kunne være relevante i Danmark. Andre gange bliver det tydeligt, hvor EU kunne bidrage til at gøre internationale togrejser enklere, mere sammenhængende og lettere at bruge for almindelige rejsende. Jeg har efterhånden tilbagelagt mange kilometer på skinner rundt omkring i Europa. Hver tur har sine egne historier, hvad enten det handler om imponerende stationer, smukke udsigter, spændende mennesker, uventede oplevelser, små forsinkelser eller bare en stille stund med udsigten fra vinduet. For mig handler togrejser ikke kun om at komme frem. De handler også om oplevelsen undervejs. ### Toget som arbejdsrum Toget er ikke en påstand på denne side. Det er dét, der faktisk står i kalenderen, når arbejdet fører mig ud i Europa. Her er nogle af strækningerne. ### Et par billeder fra vejen Alle billeder er mine egne, taget undervejs. ### Hvorfor toget giver mening for mig #### Rejsen bliver en del af oplevelsen Landskaber, stationer, byer og mennesker gør turen til mere end transport fra A til B. #### Prisen kan overraske Når lufthavnstransport, bagage, ventetid og flere opgaver tælles med, kan toget ofte være konkurrencedygtigt. #### Mennesker undervejs Små og store samtaler på perronen, i spisevognen eller i kupeen giver møder, der sjældent opstår på samme måde i flyet. #### Tid til forberedelse Rejsetiden kan bruges på rapporter, bøger og politiske oplæg, som giver bedre baggrund for møder og diskussioner. #### Erfaringer at dele Det, der virker godt, og det, der går skævt, kan hjælpe andre rejsende i Togrejser og på udlandstog.dk. #### Europæisk perspektiv Rejserne viser, hvordan andre lande organiserer transport, og hvor Danmark og EU kan lære noget. ### Følg rejserne og erfaringerne Du kan løbende følge mine udmeldinger på Facebook og se de tips og råd kollegaer og jeg deler fra vores rejser på Udlandstog. ### Flere sider #### Digitalisering Om digital suverænitet, ansvarlig AI, europæiske alternativer og teknologi, der skal tjene mennesker. #### Europa & demokrati Om EPP, nordisk samarbejde og støtte til demokratier under pres i Europas nærområde. #### Grænselandet Om samarbejde med Slesvig-Holsten, mindretallene og stærkere regional sammenhængskraft. #### VM 2026, nej tak Min udmelding om FIFA, sponsorater, indrejseproblemer, digital grænsekontrol og sportswashing. #### Politiske mærkesager Tilbage til forsiden med flere politiske temaer, kontaktoplysninger og sociale medier. ### Det handler ikke kun om at komme frem Det handler også om det, man lærer undervejs. Om samtalerne, udsigten, erfaringerne, de små problemer, de gode løsninger og de perspektiver, man kan tage med hjem til Danmark. #### Eksterne kilder og links på siden - Følg på Facebook: https://www.facebook.com/kdniclasaarestrup - Læs på udlandstog.dk: https://udlandstog.dk ======================================================================== # Europa og demokrati Kilde: https://www.niclasaarestrup.dk/europa.html ======================================================================== ## Europa og demokrati Aktivt engagement i EPP og nordisk samarbejde. Støtte til demokratier under pres i Ukraine, Moldova, Georgien, Belarus og Armenien. Af Niclas Christian Aarestrup·17. juli 2026·2 min. læsning ### Stærke forbindelser i en urolig tid Mit europæiske engagement handler om at styrke både KD - Kristendemokraternes forbindelser og Danmarks rolle i Europa. Danmark er et lille land, men vi står stærkere, når vi indgår aktivt i nordisk samarbejde, europæiske partifamilier, internationale organisationer og tætte relationer til lande i vores nærområde. Det gælder særligt i en tid, hvor Rusland forsøger at destabilisere demokratier, true nabolande og svække den europæiske sammenhængskraft. Jeg arbejder for, at KD - Kristendemokraterne har stærke forbindelser til søsterpartier og politiske netværk i Europa. Det giver adgang til viden, alliancer, idéer og fælles handling, ikke mindst når demokrati, menneskerettigheder, sikkerhed og retsstat er under pres. Derfor støtter jeg demokratisk udvikling og europæisk orientering i Ukraine, Moldova, Georgien, Belarus og Armenien. Landene står i forskellige situationer, men de har alle mennesker og demokratiske kræfter, der fortjener tydelig støtte, når de søger frihed, retsstat, selvbestemmelse og beskyttelse mod pres udefra. Ukraine kæmper ikke kun for sin egen frihed, men også for Europas sikkerhed. Moldova presses politisk og økonomisk. Georgiens demokratiske kræfter har brug for opbakning, når russisk indflydelse og autoritære tendenser vokser. Belarus’ demokratiske opposition og civilsamfund fortjener ikke at blive glemt. Armenien bør støttes i at kunne vælge sin egen vej og udvikle stærkere forbindelser til Europa. ### Åbne indre grænser og stærke ydre grænser Et stærkt Europa skal både kunne sikre fri bevægelighed internt og beskytte sine ydre grænser. Jeg tror på åbne, indre europæiske grænser, hvor mennesker, idéer, handel, studier, arbejde og kultur kan krydse landegrænser uden unødige barrierer. Samtidig skal Europas ydre grænser være stærke, ordentlige og retfærdige. Det handler om sikkerhed, ansvar, humanitet, bekæmpelse af menneskesmugling og om at sikre, at asyl og migration håndteres på en måde, der både respekterer menneskers værdighed og Europas fælles regler. Når de indre grænser fungerer åbent, og de ydre grænser fungerer ansvarligt, bliver Europa stærkere. Det er vigtigt for handel, transport, sikkerhed, minoriteter, studerende, pendlere, familier og alle dem, der hver dag lever et europæisk liv på tværs af grænser. ### Hvor jeg sidder med ved bordet Som KD - Kristendemokraternes internationale sekretær er jeg partiets delegerede til EPP, den største politiske familie i Europa. Det er ikke en titel på et visitkort. Det er konkrete fora, hvor beslutninger forberedes og træffes, og hvor et lille dansk parti kan få indflydelse langt ud over sin størrelse herhjemme. EPP samler kristendemokratiske og borgerlige partier fra hele Europa. Familien tæller flere stats- og regeringschefer, formanden for Europa-Kommissionen og formanden for Europa-Parlamentet. Det er i det selskab, KD - Kristendemokraterne har sæde, og det er det arbejde, jeg repræsenterer os i. #### De besluttende organer To organer sætter den overordnede retning, og jeg deltager i begge: - Political Assembly er EPP's øverste organ mellem kongresserne. Det mødes tre til fem gange om året, fastlægger de politiske positioner, vedtager resolutioner, godkender budgettet og afgør optagelse af nye medlemspartier. Det er også her, arbejdsgruppernes indstillinger behandles. Det var på en Political Assembly i Wien, at resolutionen om støtte til Ukraine med KD - Kristendemokraterne som medforslagsstiller blev vedtaget enstemmigt. - Congress er EPP's højeste besluttende forsamling. Den samler delegerede fra alle medlemspartier, vælger EPP's ledelse og fastlægger det politiske program og valgmanifestet. Kongressen i Valencia i 2025 er den seneste, jeg har deltaget i. #### Kampagne og valg Ud over de besluttende organer deltager jeg i EPP's Campaign Managers Meetings, hvor medlemspartiernes kampagne- og valgansvarlige udveksler erfaringer og koordinerer på tværs af landene. For et parti som vores, der skal genvinde adgangen til stemmesedlen herhjemme, er det et sted at lære af dem, der har prøvet det før. #### Arbejdsgrupperne Det er i arbejdsgrupperne, det politiske forarbejde foregår. De forbereder EPP's politikpapirer og anbefalinger, inden de går videre til Political Assembly. Jeg deltager i fire: - Working Group on Competitiveness om Europas konkurrenceevne: erhvervsvilkår, produktivitet og hvordan Europa forbliver økonomisk stærkt uden at give køb på sine værdier. - Working Group on Electoral Interference om udenlandsk indblanding i valg, desinformation og beskyttelse af de demokratiske processer. Det ligger tæt op ad mit arbejde med digitalisering og digital suverænitet herhjemme. - Working Group on Membership om optagelse af nye medlemspartier og om, hvordan familien vokser ansvarligt, særligt mod øst og mod demokratier under pres. - Working Group on Statutory Changes om EPP's vedtægter og interne regler, det mindre glamourøse, men nødvendige arbejde med at holde en stor organisation velfungerende og demokratisk. Fordelingen er ikke tilfældig. Konkurrenceevne, valgindblanding og medlemskab er præcis de steder, hvor mine ordførerskaber for digitalisering, udenrigspolitik og europæisk samarbejde møder det praktiske arbejde i EPP. ### Det jeg vil i Europa Deltagelse er ikke det samme som politik. Her er, hvad jeg konkret arbejder for i det europæiske samarbejde. Ni prioriteter, der hænger sammen med mine ordførerskaber herhjemme og med den linje, KD - Kristendemokraterne står for. #### Fortsat og forstærket støtte til Ukraine Ukraine kæmper ikke bare for sit eget land, men for retten til selv at vælge sin fremtid, og for den europæiske orden, vi alle lever i. Derfor skal støtten fortsætte og forstærkes, militært og økonomisk, så længe det er nødvendigt. Jeg støtter en klar vej mod EU-medlemskab for Ukraine, i takt med at landet opfylder Københavnskriterierne om retsstat, demokrati og fungerende markedsøkonomi. Perspektivet skal være tydeligt, og kravene skal være reelle. KD - Kristendemokraterne var medforslagsstiller på den resolution om støtte til Ukraine, der blev vedtaget enstemmigt på EPP's Political Assembly i Wien. #### Forsvar mod valgindblanding og desinformation Vores demokratier er under pres udefra. Fremmede magter forsøger at påvirke valg, sprede desinformation og svække tilliden mellem borgere og institutioner. Det skal vi have et fælles europæisk forsvar imod: gennemsigtighed i politiske annoncer, modstandskraft mod hybridtrusler og beskyttelse af de demokratiske processer. Men forsvaret skal ramme rigtigt. Det retter sig mod fremmed manipulation, ikke mod borgernes ret til at tænke og mene frit. Kampen mod desinformation må aldrig blive et påskud for at indskrænke den frie debat. Det er en balance, jeg tager alvorligt, også fra mit arbejde i EPP's arbejdsgruppe om valgindblanding. #### Stærkere europæisk forsvarssamarbejde NATO er og skal forblive rygraden i europæisk sikkerhed. Men Europa kan ikke i det lange løb læne sig op ad amerikanske garantier uden selv at bidrage tilsvarende. Det handler ikke om at erstatte alliancen, men om at gøre Europa til en stærkere partner inden for den. PESCO og den europæiske forsvarsfond er skridt i den rigtige retning, og ambitionsniveauet bør hæves. Et Europa, der tager et større ansvar for sin egen sikkerhed, styrker NATO, det svækker det ikke. I Norden har vi særlige forudsætninger for at gøre dette konkret. De nordiske og baltiske lande har forskellig geografi, forskellig kapacitet og forskellig militær tradition, det er udgangspunktet for en reel arbejdsdeling, ikke en svaghed. Vi behøver ikke alle satse lige meget på alle områder. Finland og Sveriges NATO-optagelse og samarbejdet i NORDEFCO giver os en historisk mulighed for at bygge et mere sammenhængende nordisk bidrag til europæisk og atlantisk sikkerhed, baseret på nationale styrker frem for parallelle kapaciteter. Den mulighed bør vi gribe. #### Ansvarlig udvidelse mod øst og Vestbalkan Et samlet, frit Europa er ikke færdigbygget. Moldova, Ukraine og landene på Vestbalkan hører til i den europæiske familie, og at holde døren åben er både et løfte og en geopolitisk nødvendighed. Men udvidelse skal ske ansvarligt. Optagelse skal være strengt betinget af, at kandidatlandene reelt opfylder kravene om retsstat, bekæmpelse af korruption og velfungerende demokratiske institutioner. Ingen skal lukkes ind ad hastværk, og ingen skal holdes ude af principiel modvilje. Kravene skal være ægte, og perspektivet skal være ægte. #### Europæisk digital og teknologisk suverænitet Europa er blevet for afhængigt af teknologi, vi ikke selv kontrollerer. Fra cloud-løsninger til betalingssystemer ligger for meget af vores digitale hverdag i hænderne på nogle få globale aktører. Det er ikke et spørgsmål om at pege fingre ad nogen, men om, at Europa skal kunne stå på egne ben: opbygge egen kapacitet, satse på åbne standarder og sikre reel valgfrihed, så vi ikke er sårbare, hvis vilkårene ændrer sig. Det er den samme pointe, jeg rejser om den digitale euro: uafhængighed er ikke et mål mod andre, men en forudsætning for vores egen frihed. Dette er min stærkeste mærkesag, og den følger direkte af mit ordførerskab for digitalisering og it. #### Konkurrenceevne uden at give køb på værdier Europa skal kunne skabe vækst og arbejdspladser, og det kræver, at vi letter unødige byrder på virksomhederne og tør satse på det, vi er gode til. Men konkurrenceevne og værdier er ikke modsætninger. Vi kan godt være et konkurrencedygtigt kontinent og samtidig fastholde vores klimaambitioner, vores retsstat og ordentlige vilkår for mennesker. Det ene skal ikke ofres for det andet. Målet er et Europa, der er både stærkt og ansvarligt, og det arbejder jeg for i EPP's arbejdsgruppe om konkurrenceevne. #### Et EU, der er stærkt, hvor det giver mening EU skal ikke gøre alt. Det skal gøre det rigtige. Der, hvor kun fælles handling virker, på klimaet, sikkerheden, det indre marked og de store grænseoverskridende udfordringer, skal Europa være stærkt og handlekraftigt. Men de spørgsmål, som medlemslandene, regionerne og lokalsamfundene selv løser bedst, skal de have lov at løse selv. Nærhedsprincippet handler ikke om et mindre EU for enhver pris, men om at lægge hver beslutning det rigtige sted. Det er en klassisk kristendemokratisk tanke: fællesskabet skal støtte, ikke overtage. #### Gods og passagerer på skinner på tværs af Europa Et Europa, der hænger sammen, kræver infrastruktur, der hænger sammen. Jeg vil arbejde for langt bedre grænseoverskridende jernbane, både for passagerer og for gods. For passagererne betyder det bedre nattog og togforbindelser, der gør det muligt at rejse i Europa uden at flyve. For godset betyder det sammenhængende korridorer og fælles standarder, så et tog ikke skal stoppe og skifte system ved hver grænse. Det aflaster vejene, gavner klimaet og binder kontinentet sammen. Det hænger direkte sammen med min transportpolitik herhjemme, hvor gods tilbage på skinnerne er en af mine mærkesager. #### Det dansk-tyske grænseland som europæisk forbillede Der, hvor Danmark og Tyskland mødes, findes noget, resten af Europa kan lære af. Mennesker bor på den ene side og arbejder eller studerer på den anden. Det danske og det tyske mindretal er ikke bare tålt, men beskyttet og værdsat, og lever i fredelig sameksistens. Det er ikke en selvfølge, det er resultatet af årtiers arbejde. Jeg vil styrke det praktiske grænsesamarbejde om pendling, uddannelse og hverdagens forbindelser, værne om mindretalsbeskyttelsen som en europæisk værdi, og bruge grænselandet som det, det er: et levende bevis på, at Europa fungerer, når grænser bliver til mødesteder frem for mure. #### En grøn omstilling drevet af teknologi Klimamålene skal stå fast. Men vejen derhen går ikke gennem forbud og forsagelse alene, den går gennem teknologi og innovation. Europa skal være det sted, hvor løsningerne opfindes: den grønne energi, de nye materialer, den rene transport. Når vi udvikler de teknologier, der gør det bæredygtige valg til det bedste valg, holder vi både klimaet og arbejdspladserne. Omstillingen må ikke skubbe industrien ud af Europa til lande med lavere standarder, den skal gøre europæisk industri førende i det, verden får brug for. Det er den optimistiske vej, og det er den, jeg tror på. ### Møder, forsamlinger og delegationer Ovenstående er, hvad jeg vil, og hvor jeg arbejder for det. Her er nogle af de møder, forsamlinger og besøg, det har ført med sig, med dato, sted og hvem der var med. Nyeste øverst. Hvor intet andet er anført, er billederne mine egne, taget af mig eller af kolleger på stedet. Billeder mærket “Foto: EPP” tilhører European People’s Party og bruges her fra partiets presse- og delegatmateriale. Ét billede er taget af Manfred Webers kommunikationsteam. ### Det europæiske arbejde skal være konkret #### Ukraine Fortsat støtte til Ukraines frihed, sikkerhed og ret til selv at vælge sin fremtid. #### Moldova Opbakning til demokrati, reformer og modstandskraft mod pres, desinformation og destabilisering. #### Georgien Støtte til demokratiske kræfter, retsstat, pressefrihed og en europæisk fremtid. #### Belarus Belarus’ demokratiske opposition, civilsamfund og politiske fanger må ikke glemmes. #### Armenien Armenien skal kunne vælge sin egen vej og udvikle stærkere europæiske forbindelser uden pres udefra. #### Nordisk og europæisk netværk KD - Kristendemokraterne skal være aktivt til stede i EPP og i nordiske samarbejder. ### Kilder om EPP ### Demokrati skal forsvares i fællesskab Danmark, Norden og Europa bliver stærkere, når vi står sammen om frihed, retsstat og menneskelig værdighed. Det kræver relationer, viden, politisk mod og vilje til at støtte dem, der kæmper for demokrati tæt på os. #### Eksterne kilder og links på siden - 🇪🇺European People's Partyepp.eu, den europæiske partifamilies hjemmeside · åbner i nyt vindue: https://www.epp.eu - 🏛️Political Assemblyepp.eu, om organet og arbejdsgrupperne · åbner i nyt vindue: https://www.epp.eu/structure/political-assembly - 📋KD - Kristendemokraternekd.dk, partiets hjemmeside · åbner i nyt vindue: https://www.kd.dk - 🗳️Congressepp.eu, EPP's højeste besluttende forsamling · åbner i nyt vindue: https://www.epp.eu/structure/congress ======================================================================== # Grænselandet Kilde: https://www.niclasaarestrup.dk/graenselandet.html ======================================================================== ## Grænselandet Stærkt samarbejde med Slesvig-Holsten, respekt for mindretallene og tæt regional integration. Grænselandet skal være et sted, hvor Danmark og Tyskland mødes i hverdagen, ikke kun på kortet. Af Niclas Christian Aarestrup·17. juli 2026·5 min. læsning ### Grænselandet skal bindes tættere sammen Grænselandet er ikke et udkantsområde. Det er et mødested mellem Danmark, Tyskland, Norden og Europa. For mig handler grænselandet om mere end geografi. Det handler om mennesker, familier, arbejdspladser, kultur, sprog, uddannelse, handel, transport og demokratiske fællesskaber på tværs af en grænse, der både har historisk betydning og praktisk betydning i hverdagen. Danmark har brug for et stærkt og tillidsfuldt samarbejde med Slesvig-Holsten. Det gælder transport, erhverv, uddannelse, klima, beredskab, energi, sundhed, kultur og civilbeskyttelse. De udfordringer, der rammer regionerne omkring grænsen, stopper ikke ved grænsestenen, og derfor må løsningerne heller ikke gøre det. Mindretallene er en styrke for både Danmark og Tyskland. Det danske mindretal i Sydslesvig og det tyske mindretal i Sønderjylland er levende broer mellem vores lande. De skal ikke kun beskyttes som historiske institutioner, men styrkes som aktive fællesskaber med skoler, kultur, foreningsliv, medier og demokratisk deltagelse. Det kræver respekt for sprog, identitet og tilhørsforhold. Det kræver også politisk opmærksomhed, så minoriteterne ikke ender som noget, man hylder ved festlige lejligheder, men glemmer i de praktiske beslutninger om økonomi, uddannelse, transport og kultur. Grænselandet bør også være et laboratorium for bedre regionalt og interregionalt samarbejde. Vi bør blive bedre til at koordinere kollektiv trafik, uddannelse, erhvervsudvikling, grøn omstilling og beredskab på tværs af Danmark og Slesvig-Holsten. Når mennesker pendler, studerer, handler og besøger familie på tværs af grænsen, skal systemerne understøtte det frem for at gøre det besværligt. Sammenhængskraft handler også om forholdet mellem by og land. Grænselandet rummer både større byer, mindre lokalsamfund, øer, landområder og erhverv, der er afhængige af gode forbindelser. Hvis vi vil styrke regionen, skal vi ikke kun tænke i de store byer. Vi skal sikre mobilitet, adgang til uddannelse, digitale forbindelser, kulturtilbud og arbejdspladser i hele området. Et stærkere grænseland er godt for Danmark. Det er godt for Slesvig-Holsten. Og det er godt for Europa, fordi det viser, hvordan gamle grænser kan blive til moderne forbindelser, når man bygger på tillid, respekt og praktisk samarbejde. ### Det bygger mit arbejde for Grænselandet på #### Samarbejde med Slesvig-Holsten Danmark og Slesvig-Holsten bør samarbejde tættere om transport, klima, erhverv, uddannelse, kultur, beredskab og regional udvikling. #### Styrkede mindretal Det danske mindretal i Sydslesvig og det tyske mindretal i Sønderjylland er levende broer, som fortjener tydelig politisk opbakning. #### Sprog og kultur Skoler, foreninger, medier og kulturinstitutioner er afgørende for, at minoriteterne kan leve stærkt og synligt i hverdagen. #### Bedre forbindelser Kollektiv trafik, jernbane, busser og digitale løsninger skal gøre det lettere at leve, arbejde og rejse på tværs af grænsen. #### By og land Sammenhængskraft kræver, at både byer, landsbyer, øer og landområder får del i udviklingen og ikke mister forbindelsen til resten af regionen. #### Europa i praksis Grænselandet viser, at europæisk samarbejde ikke kun sker i Bruxelles. Det sker også i hverdagen mellem naboer. ### Praktiske løsninger på tværs af grænsen Mange af de vigtigste grænselandsspørgsmål er meget konkrete. De handler om busser, tog, uddannelse, arbejde, beredskab og adgang til viden. Derfor bør Danmark og Slesvig-Holsten arbejde mere systematisk sammen om de områder, hvor borgerne mærker grænsen i hverdagen. Det gælder blandt andet bedre koordinering af kollektiv trafik, nemmere information til pendlere, gensidig forståelse af uddannelser og kvalifikationer samt fælles indsatser omkring klima, kystbeskyttelse og grøn omstilling. Det handler også om digital adgang. Offentlige løsninger, information og borgerkontakt bør i grænseregionen tænkes, så mennesker ikke falder mellem to systemer. En borger, en pendler eller en familie skal ikke opleve, at praktiske spørgsmål bliver unødigt tunge, blot fordi hverdagen går på tværs af en national grænse. Et stærkt grænseland kræver politisk opmærksomhed fra både lokale, regionale, nationale og europæiske niveauer. Det kræver, at vi ser regionen som et fælles mulighedsrum, ikke som to randområder, der vender ryggen til hinanden. ### Mindretallene er ikke fortid, men fremtid Mindretallene i grænselandet viser, at national identitet, lokalt fællesskab og europæisk samarbejde kan eksistere side om side. Det danske mindretal i Sydslesvig og det tyske mindretal i Sønderjylland er vigtige kulturbærere. De viser, at man kan høre til flere steder, og at loyalitet, identitet og demokrati ikke behøver være snævre størrelser. Derfor skal vi værne om mindretallenes skoler, organisationer, kulturtilbud og medier. Vi skal sikre, at de har rammerne til at være synlige, aktive og relevante for nye generationer. Støtte til mindretal er ikke symbolpolitik. Det er investering i tillid, fredelig sameksistens og demokrati. Når grænselandets mindretal står stærkt, står både Danmark og Tyskland stærkere. Og Europa får et levende eksempel på, hvordan historiske spændinger kan vendes til samarbejde, respekt og fælles ansvar. ### Grænselandet fortjener politisk opmærksomhed Siden her handler om mit arbejde for regionalt samarbejde, mindretal, sammenhængskraft og stærkere forbindelser mellem Danmark og Slesvig-Holsten. ### Flere sider #### Europa og demokrati Om aktivt europæisk engagement, nordisk samarbejde og støtte til demokratier under pres. #### Togrejser i Europa Om hvorfor toget ofte er mere end transport, og hvad rejserne giver af erfaringer og perspektiv. #### Digitalisering Om digital suverænitet, AI med mennesket i centrum og europæiske alternativer til big tech. ### Grænser kan også være forbindelser Grænselandet skal være et sted, hvor Danmark og Tyskland bygger fællesskab, ikke afstand. Med respekt for mindretallene, bedre sammenhæng mellem by og land og stærkere samarbejde med Slesvig-Holsten kan grænselandet blive et endnu tydeligere eksempel på europæisk samarbejde i hverdagen. #### Eksterne kilder og links på siden - Følg på Facebook: https://www.facebook.com/kdniclasaarestrup ======================================================================== # Debat, presse og omtale Kilde: https://www.niclasaarestrup.dk/debat-og-presse.html ======================================================================== ## Debat, presse og omtale Læserbreve, debatindlæg og presseomtale. Søg i arkivet, eller gå direkte til pressekit, hvis du er journalist. ### Indlæg og omtale 16 indlæg #### Selvfølgelig skal vinterdæk være obligatorisk om vinteren 2025·02Avisen Danmarkdebatindlæg Debatindlæg om indførelse af obligatoriske vinterdæk i Danmark efter norsk og tysk forbillede. #### Sikkerheden halter: Danmark har stadig ikke indført lovkrav om vinterdæk 2024·11Nyheder24nyhed Nyheder24 om KD's forslag om vinterdækpligt og trafiksikkerhed. #### KD foreslår lovkrav om vinterdæk 2024·01KD - Kristendemokraternepressemeddelelse KD's pressemeddelelse om forslaget om obligatoriske vinterdæk i vintermånederne. #### Jeder Todesfall ist einer zu viel, wir müssen jetzt handeln Nordschleswigerdebatindlæg Læserbrev på tysk i Nordschleswiger om trafiksikkerhed og behovet for handling. #### Tryghed før tillid: alkolås i busser kan redde liv KD - Kristendemokraternepressemeddelelse KD's udspil om obligatorisk alkolås i busser som trafiksikkerhedstiltag. #### Stop diskriminationen af vores ø-danskere Fyens Amts Avisdebatindlæg Om de særlige transportudfordringer for danskere på de mindre øer og behovet for bedre forbindelser. #### Trist rapport om tilgængelighed i den kollektive trafik KD - Kristendemokraternepressemeddelelse KD reagerer på rapport om manglende tilgængelighed i den kollektive trafik. #### På tide med gratis offentlig kollektivtrafik? KD - Kristendemokraternepressemeddelelse KD's holdning til gratis kollektivtrafik og alternativerne hertil. #### Parti vil gøre offentlig transport gratis TV 2 Fynmedieomtale TV 2 Fyn's dækning af KD's udspil om kollektivtrafik på Fyn. #### Vestfyn repræsenteret helt i top i Europa Lokalnyt Assensmedieomtale Om Niclas Aarestrups europæiske engagement og repræsentation af Vestfyn i EPP. #### Danmark bør støtte det georgiske folk KD - Kristendemokraternepressemeddelelse KD's opfordring til støtte til Georgiens demokratiske bevægelse. #### Minoriteter i Syrien har brug for beskyttelse KD - Kristendemokraternepressemeddelelse KD's udtalelse om beskyttelsen af religiøse og etniske minoriteter i Syrien efter magtskiftet. #### Lovkrav om tilgængelig support til alle platforme KD - Kristendemokraternepressemeddelelse KD's forslag om lovkrav til softwareleverandørers supportforpligtelser. #### En kedelig forringelse af postservice Avisen Danmarkdebatindlæg Debatindlæg om forringelse af postservicen i landdistrikterne. #### Angsten for det nye leder til sort ferie Jyllands-Postendebatindlæg Læserbrev i Jyllands-Posten om frygt for det fremmede og dens konsekvenser. #### Der er alt for lidt handling Fyens Stiftstidendedebatindlæg Debatindlæg i Fyens Stiftstidende om behovet for politisk handling. Ingen indlæg matcher søgningen. ### Til journalister og redaktioner Er du journalist og vil bruge billede, biografi eller partilogo? Her finder du det, du har brug for. #### Portrætfoto Officielt portrætfoto i høj opløsning til brug i medier og til trykte materialer. Fri til redaktionel brug med kreditering. Format: JPG · Tilgængeligt på forespørgsel #### Biografi Niclas Christian Aarestrup er international sekretær og KD - Kristendemokraternes ordfører for transport, digitalisering, it, kommunikation og udenrigspolitik. EPP-delegeret og bestyrelsesmedlem i Rådet for Bæredygtig Trafik og FN-Forbundet på Fyn. Bosiddende i Assens på Vestfyn. Senest opdateret: juli 2026 #### KD-logo KD - Kristendemokraternes officielle logo i høj opløsning til brug i artikler og omtale af partiet. Hentes på kd.dk/presse #### Kontakt til presse Spørgsmål, interview, kommentar eller baggrundssamtale? Kontakt direkte. Svarer typisk inden for 24 timer på hverdage ### Vil du skrive til avisen eller debatredaktionen? Brug gerne mine udmeldinger og indlæg som afsæt for egne svar eller debatindlæg. Vil du have en kommentar, et citat eller yderligere oplysninger til et indlæg, er du velkommen til at skrive. Skriv til mig → #### Eksterne kilder og links på siden - Læs indlægget →: https://avisendanmark.dk/debat/debat-en-kedelig-forringelse-af-postservicen - Læs indlægget →: https://avisendanmark.dk/debat/selvfoelgelig-skal-vinterdaek-vaere-obligatorisk-om-vinteren - Læs indlægget →: https://faa.dk/debat/debat-stop-diskriminationen-af-vores-oe-danskere - Læs indlægget →: https://fyens.dk/debat/der-er-alt-for-lidt-handling - Læs indlægget →: https://jyllands-posten.dk/debat/breve/ECE17273995/angsten-for-det-nye-leder-til-sort-ferie/ - Læs indlægget →: https://lokalnytassens.dk/vestfyn-repraesenteret-helt-i-top-i-europa/ - Læs indlægget →: https://nyheder24.dk/nyheder/sikkerheden-halter-danmark-har-stadig-ikke-indfoert-lovkrav-om-vinterdaek - Læs indlægget →: https://www.kd.dk/8844-2/ - Læs indlægget →: https://www.kd.dk/alkolaas/ - Læs indlægget →: https://www.kd.dk/georgien-200dage/ - Læs indlægget →: https://www.kd.dk/gratis-kollektivtrafik/ - Læs indlægget →: https://www.kd.dk/kristendemokraterne-lovkrav-om-tilgaengelig-support-til-alle-platforme/ - Læs indlægget →: https://www.kd.dk/minoritet/ - Læs indlægget →: https://www.kd.dk/transportforalle/ - Læs indlægget →: https://www.nordschleswiger.dk/de/meinung-leserbriefe/jeder-todesfall-ist-einer-zu-viel-wir-muessen-jetzt-handeln - Læs indlægget →: https://www.tv2fyn.dk/fyn/parti-vil-goere-offentlig-transport-gratis - Til kd.dk/presse →: https://www.kd.dk/presse ======================================================================== # VM 2026 Kilde: https://www.niclasaarestrup.dk/vm2026.html ======================================================================== ## VM 2026, nej tak Fodbold burde samle mennesker. Men omkring VM 2026 ser jeg en turnering pakket ind i sponsorinteresser, sportswashing, indrejseproblemer og digital grænsekontrol. Af Niclas Christian Aarestrup·17. juli 2026·3 min. læsning Det her er et debatindlæg. Det er min holdning, ikke en gennemarbejdet partipolitik, og fodbold er ikke et af mine ordførerskaber. Digital grænsekontrol og menneskerettigheder er derimod midt i mit arbejde med digitalisering og udenrigspolitik, og det er dér, jeg blander mig. Du er hjertelig velkommen til at være uenig. Kilderne står nederst, så du kan tjekke mig efter. ### Fodboldfesten har fået en grim slagside Fodbold-VM 2026 bliver ikke kun en fodboldfest. Det bliver også en parade i sportswashing, betting, oliepenge, indrejseproblemer, digital grænsekontrol og moralsk dobbeltspil. FIFA taler gerne om fællesskab, respekt, mangfoldighed og ansvar. Men når man ser på sponsorerne bag VM i 2026 og på de praktiske vilkår for fans og deltagere, tegner der sig en helt anden fortælling. Blandt FIFA’s globale partnere finder vi blandt andet Aramco, Qatar Airways, Coca-Cola, Visa, Hyundai-Kia, adidas og Lenovo. Derudover er Saudi-Arabiens statslige investeringsfond, PIF, blevet officiel tournament supporter for VM 2026. Det er opsigtsvækkende. For samtidig med, at Saudi-Arabien allerede er udpeget som vært for VM i 2034, får landets statslige investeringsfond nu også en officiel rolle omkring VM i 2026. Det sker, mens Saudi-Arabien massivt investerer i fodbold, golf, motorsport og store internationale events, og hvor kritikken igen og igen har lydt, at sport bruges til at polere landets internationale image. Når et autoritært styre med store menneskerettighedsproblemer, begrænset ytringsfrihed, undertrykkelse af oppositionelle og massive olieinteresser får lov til at placere sig stadig tættere på verdens største sportsbegivenheder, så handler det ikke bare om fodbold. Så handler det om magt, image og global indflydelse. Og som om det ikke var nok, er der også alvorlige bekymringer om indrejse, visa og behandlingen af fans, spillere, dommere, journalister og officials. FIFA skriver selv, at en VM-billet ikke garanterer visum eller adgang til USA, Canada eller Mexico. Man kan altså have betalt for billet, rejse og ophold, og stadig risikere at blive afvist ved grænsen. Samtidig har der allerede været konkrete sager, hvor deltagere omkring VM har haft problemer med indrejse. Den somaliske FIFA-dommer Omar Artan blev ifølge The Guardian nægtet adgang til USA, selv om han havde gyldigt visum. Bekymringen stopper ikke ved passet. Rejser man ind i USA, kan telefon, computer, kamera og andre elektroniske enheder blive undersøgt ved grænsen. For visumansøgere indgår sociale medier også i screeningen, og ansøgere kan blive bedt om at oplyse sociale mediebrugernavne fra de seneste fem år. For visse visumkategorier har der endda været krav om, at sociale medieprofiler skal være offentligt tilgængelige under behandlingen. Det betyder ikke, at alle bliver stoppet eller visiteret digitalt. Men det betyder, at VM-fans, journalister, officials og deltagere kan ende i et system, hvor adgang ikke kun handler om billet og pas, men også om politisk klima, digitale spor, sociale medier, telefoner og grænsemyndighedernes skøn. Det er ikke en tryg ramme om en global folkefest. VM skal være verdens turnering. Ikke en turnering, hvor adgang afhænger af pas, politik, digitale profiler, grænsekontrol og tilfældigheder ved en skranke. Man kan elske fodbold og stadig være kritisk over for det system, der har taget den smukke sport som gidsel. Fodbolden fortjener bedre. Fansene fortjener bedre. Spillerne og dommerne fortjener bedre. Og verden burde efterhånden kræve mere af FIFA. ### Derfor siger jeg nej tak #### Sponsoraterne VM sælges til globale aktører inden for olie, luftfart, alkohol, betting og statslige investeringsfonde. #### Saudi-Arabien PIF får en officiel rolle omkring VM 2026, samtidig med at Saudi-Arabien allerede er udpeget som VM-vært i 2034. #### Indrejse En billet er ikke en garanti for visum eller adgang. Det rammer idéen om en global folkefest. #### Digital kontrol Telefoner og computere kan undersøges ved grænsen, og sociale medier kan indgå i visumscreening. ### Udvalgte kilder ### Flere sider #### Togrejser Et personligt opslag om at vælge toget og oplevelsen undervejs. #### Digitalisering Digital suverænitet, AI og digitalt ansvar. #### Europa og demokrati EPP, demokrati, stærke ydre grænser og frihed i Europa. #### Grænselandet Samarbejde med Slesvig-Holsten, mindretal og regional integration. ### Herfra bliver det et nej tak Jeg ser noget andet. Nok på streaming. I denne måned. Det er ikke et nej til fodbold. Det er et nej til det system, der igen og igen viser, at de smukke ord vejer meget lidt, når checken er stor nok. #### Eksterne kilder og links på siden - CBP, søgning i elektroniske enheder ved grænsen: https://www.cbp.gov/travel/cbp-search-authority/border-search-electronic-devices - FIFA, Aramco som global partner: https://inside.fifa.com/tournament-organisation/commercial/media-releases/aramco-and-fifa-announce-global-partnership - FIFA, PIF som officiel tournament supporter: https://inside.fifa.com/media-releases/pif-official-tournament-supporter-world-cup-2026 - FIFA, billet garanterer ikke visum eller adgang: https://www.fifa.com/en/tournaments/mens/worldcup/canadamexicousa2026/articles/travel-visas-fifa-pass - U.S. Department of State, udvidet screening og vetting: https://travel.state.gov/content/travel/en/News/visas-news/announcement-of-expanded-screening-and-vetting-for-visa-applicants.html ======================================================================== # Tilgængelighedserklæring Kilde: https://www.niclasaarestrup.dk/tilgaengelighedserklaering.html ======================================================================== ## Tilgængelighedserklæring Denne side er udviklet med WCAG 2.2 niveau AA som målsætning. Her står, hvad der faktisk er testet, hvad der ikke er, og hvad der stadig kan være galt. Uden markedsføringssprog. Senest testet og opdateret: 17. juli 2026 ### Hvor langt er siden #### Delvist dokumenteret overensstemmelse Siden er bygget efter WCAG 2.2 niveau AA og lever efter min bedste vurdering op til kravene. Men jeg skriver bevidst ikke, at siden "overholder WCAG 2.2 AA", for det ville forudsætte en fuld manuel test og helst et sæt øjne, der ikke er mine egne. Det har siden ikke været igennem. Jeg står selv for både udvikling og test. Der er ingen ekstern revision, og der er ikke gennemført brugertest med mennesker, der bruger hjælpemidler til daglig. Det er den ærlige version. ### Det er kontrolleret #### Maskinel gennemgang af alle sider, 17. juli 2026 Følgende er testet programmatisk på hver enkelt side og er uden fund: - Præcis én h1 per side og ingen spring i overskriftsrækkefølgen. - Alle billeder har et alt-attribut, og informationsbærende grafik har en beskrivelse, der gengiver indholdet. - Alle links har et tilgængeligt navn, og alle links, der åbner i et nyt vindue, varsler det i navnet. - Ingen dublerede id-værdier. - Dekorativ grafik og emoji er skjult for skærmlæsere med aria-hidden, så de ikke læses op midt i en overskrift. - Farvekontrast er beregnet for hvert farvepar i designet. Al brødtekst ligger over 4,5:1, og alle knapper og etiketter over 4,5:1 mod deres baggrund. - Klikflader er mindst 44 gange 44 pixels i navigation, knapper og lister. - Siden respekterer prefers-reduced-motion. - Der er et spring-til-indhold-link som det første fokuserbare element på hver side. - Den klæbende menu dækker ikke det element, man springer til, jævnfør succeskriterium 2.4.11. - Navigationen er identisk på alle sider, og kontaktmuligheden står samme sted, jævnfør succeskriterium 3.2.6. - Siderne fungerer i al væsentlighed uden JavaScript. Den eneste undtagelse er søge- og filterfunktionen på siden Debat, presse og omtale, som sorterer en liste, der allerede er indlæst. Slår du JavaScript fra, vises alle indlæg stadig, og siden fungerer fuldt ud. Der gemmes ingen værdier i browseren. ### Det ved jeg ikke med sikkerhed #### Kræver manuel test Maskinel test fanger erfaringsmæssigt kun en del af de reelle barrierer. Følgende er ikke efterprøvet, og der kan være problemer, jeg ikke kender: - Gennemgang med skærmlæser, for eksempel NVDA, JAWS eller VoiceOver, på både computer og telefon. - Fuld tastaturnavigation gennem alle sider i praksis, herunder om fokusrækkefølgen giver mening. - Zoom til 200 og 400 procent og reflow ved 320 CSS-pixels bredde. - Om teksten stadig fungerer med brugerens egne indstillinger for tekstafstand. - Om læserækkefølgen opleves meningsfuld, når indholdet præsenteres lineært. - Test i højkontrasttilstand og med tilsidesatte farver. - Om formuleringerne er forståelige for mennesker med kognitive vanskeligheder. Klart sprog er et tilgængelighedskrav, og det er svært at måle selv. ### Det er jeg opmærksom på #### Menuen har mange punkter Navigationen indeholder elleve punkter plus en handlingsknap. På en lille skærm ombrydes den til flere linjer, og det er en del at tabulere igennem, før man når indholdet. Spring-til-indhold-linket afhjælper det, men jeg overvejer en egentlig gruppering af menuen. #### Nogle sider er lange Temasiderne er lange tekster. De længste har fået en indholdsfortegnelse øverst, men længden i sig selv kan være en barriere. Jeg arbejder på kortere indgange til det samme stof. #### Ældre sider på domænet Der ligger ældre sider på domænet fra tidligere versioner af websitet, som ikke er bygget efter denne standard. De er ved at blive fjernet eller omdirigeret. Denne erklæring dækker de sider, der er linket fra menuen. #### Eksternt indhold Siden linker til andre websteder, blandt andet nyhedsmedier, sociale medier og offentlige myndigheder. Jeg har ingen indflydelse på deres tilgængelighed, og flere af dem lever ikke op til den standard, jeg stiller til min egen side. ### Fandt du noget, der ikke virker? Så er det ikke dig, der er noget galt med. Så er det min fejl, og jeg vil gerne vide det. Skriv til 06naarestrup@kd.dk eller ring på +45 93 80 79 13. Fortæl gerne hvilken side det drejer sig om, og hvad der gik galt. Jeg svarer inden for få dage og retter det, jeg kan rette. Kan jeg ikke rette det, siger jeg det og skriver det her på siden. Denne side er ikke omfattet af webtilgængelighedsloven, som gælder offentlige myndigheders websteder. Jeg har lavet erklæringen alligevel, fordi jeg mener, at man ikke kan kræve tilgængelighed af andre uden at dokumentere sin egen. Se min politik på området. ### Erklæringen holdes opdateret Datoen øverst er den seneste test, ikke den seneste tekstrettelse. Bliver siden ændret væsentligt, testes den igen, og erklæringen opdateres. Bliver der fundet en fejl, kommer den i afsnittet om kendte forhold, indtil den er rettet. ======================================================================== # Privatlivspolitik Kilde: https://www.niclasaarestrup.dk/privatlivspolitik.html ======================================================================== ## Privatlivspolitik Sådan behandles personoplysninger, når du besøger niclasaarestrup.dk. I klart sprog, uden jura-tåge. Politikken gælder kun denne hjemmeside, ikke KD - Kristendemokraternes eget website eller de sociale medier, jeg linker til. Senest opdateret: juli 2026 ### Hvad der sker, når du besøger siden Denne hjemmeside er bevidst bygget med respekt for dit privatliv. Der bruges ingen tracking-cookies, ingen analyseværktøjer som Google Analytics, ingen reklamenetværk og ingen tredjepartstjenester, der indsamler oplysninger om dig. Skrifttyperne Lora og Inter hostes lokalt på min egen server, så din browser ikke sender din IP-adresse til Google, når siden indlæses. Billeder, ikoner og logoer hentes ligeledes fra mit eget domæne. Der er ingen indlejrede videoer, kort, feeds eller sociale plugins på siderne. De eneste oplysninger, der overhovedet behandles, er dem, min webserver automatisk logger, som enhver server gør. Siden bruger næsten ingen JavaScript. Den eneste undtagelse er søgefunktionen på siden Debat, presse og omtale, der filtrerer lokalt uden at gemme noget. Siden gemmer intet i din browser, hverken cookies eller anden lagring. Ingen af delene bruges til at identificere eller følge dig. ### Hvem er ansvarlig Niclas Christian Aarestrup Assens, Danmark E-mail: 06naarestrup@kd.dk Telefon: +45 93 80 79 13 ### Hvilke oplysninger behandles #### 1. Serverlogs (automatisk) Når du besøger siden, registrerer min webserver automatisk visse tekniske oplysninger. Det sker for alle hjemmesider og er nødvendigt for at levere og sikre siden. Jeg driver serveren selv på en virtuel server, og logfilerne forlader ikke maskinen. #### 2. Når du kontakter mig Hvis du sender en e-mail eller ringer, behandler jeg naturligvis de oplysninger, du selv giver mig. Der er ingen kontaktformular på siden, så du bestemmer selv, hvad du oplyser. ### Når du forlader siden Siden linker til Facebook, Instagram, Bluesky, LinkedIn, Mastodon, Threads, X, Socii, Hudd, MobilePay, vaelgererklaering.dk, kd.dk, nyhedsmedier og andre eksterne sider. Der er tale om almindelige links, ikke indlejret indhold: der sendes ingen oplysninger om dig til disse tjenester, før du selv klikker. Når du klikker, forlader du min side, og den pågældende tjenestes egne vilkår og privatlivspolitik gælder. Jeg har ingen kontrol over, hvad de indsamler, og jeg modtager ingen data fra dem om dit besøg. Mit politiske arbejde foregår for KD - Kristendemokraterne, men denne hjemmeside er min egen. For partiets website gælder KD - Kristendemokraternes egen privatlivspolitik (åbner i nyt vindue). ### Hvem har adgang til oplysningerne Dine oplysninger sælges ikke, udlejes ikke og deles ikke med tredjeparter. Websitet driftes på en virtuel server, som jeg selv administrerer. Der er altså ingen ekstern hostingudbyder, der behandler dine data, og ingen databehandlere er involveret i sidens drift. Der overføres ingen data til lande uden for EU/EØS som led i sidens drift, og serverhardwaren er placeret i EU. ### Det kan du kræve Efter databeskyttelsesforordningen (GDPR) har du som udgangspunkt ret til: - Indsigt i hvilke oplysninger der behandles om dig. - Berigtigelse af forkerte oplysninger. - Sletning af dine oplysninger, retten til at blive glemt. - Begrænsning af behandlingen i visse tilfælde. - Indsigelse mod behandling baseret på legitim interesse. - Dataportabilitet, at modtage dine oplysninger i et struktureret format. Vil du gøre brug af en rettighed, så skriv til 06naarestrup@kd.dk, så vender jeg tilbage hurtigst muligt. Vær opmærksom på, at serverlogs kun findes i 31 dage, og at de i praksis sjældent kan henføres til en bestemt person. Er du utilfreds med, hvordan dine oplysninger behandles, kan du klage til Datatilsynet. Kontaktoplysninger findes på datatilsynet.dk (åbner i nyt vindue). ### Hvis siden ændrer sig Denne privatlivspolitik kan blive opdateret, hvis hjemmesiden ændrer sig, for eksempel hvis der en dag kommer en kontaktformular, et nyhedsbrev eller indlejret indhold. Den gældende version ligger altid her med en opdateringsdato øverst. Kommer der på et tidspunkt indhold på siden, som kræver dit samtykke, bliver du spurgt først. Indtil da er der intet at samtykke til. ### Flere sider #### Cookiepolitik Hvorfor der ikke er noget cookiebanner, og hvad der ellers gemmes i din browser. #### Digitalisering Digital suverænitet, åbne standarder og teknologi med et menneskeligt formål. #### Kontakt Spørgsmål til behandlingen af dine oplysninger, eller til noget helt andet. ### Det er ikke svært at lade være Jeg mener, at digital suverænitet begynder derhjemme. Derfor sender denne side ikke dine data videre til nogen. Ikke fordi loven kræver det maksimale, men fordi jeg ikke kan argumentere for åbne standarder og databeskyttelse og samtidig lade Google se, hvem der læser mine sider. #### Eksterne kilder og links på siden - KD - Kristendemokraternes egen privatlivspolitik: https://www.kd.dk/privatlivspolitik - datatilsynet.dk: https://www.datatilsynet.dk ======================================================================== # Cookiepolitik Kilde: https://www.niclasaarestrup.dk/cookiepolitik.html ======================================================================== ## Der er ingen cookies på denne side Derfor er der heller intet cookiebanner. Ikke fordi banneret er glemt, men fordi der bogstaveligt talt ikke er noget at samtykke til. Her står præcis, hvad der gemmes i din browser, og hvad der ikke gør. Senest opdateret: juli 2026 ### Ingen cookies, intet banner Denne hjemmeside sætter ingen cookies. Hverken mine egne eller tredjeparters. Der er ingen Google Analytics, ingen Facebook-pixel, ingen reklamenetværk, ingen indlejrede videoer eller kort, og ingen sociale plugins. Skrifttyperne hostes lokalt på min egen server, så din browser ikke kontakter Google, når siden indlæses. Billeder og logoer hentes fra mit eget domæne. Der bliver med andre ord ikke sendt oplysninger om dig til nogen tredjepart, når du læser her. Reglerne om cookies findes i cookiebekendtgørelsen, som kræver samtykke, før der gemmes eller tilgås oplysninger på dit udstyr, medmindre det er strengt nødvendigt for den tjeneste, du selv har bedt om. Da der ikke sættes cookies, er der ikke noget at bede om samtykke til. ### Der gemmes ikke noget i din browser Siden gemmer intet i din browser. Der er ingen cookies, ingen sessionStorage, ingen localStorage og ingen anden form for lagring. Siden bruger næsten ingen JavaScript. Den eneste undtagelse er søge- og filterfunktionen på siden Debat, presse og omtale, som filtrerer en liste, der allerede er indlæst i siden. Funktionen sætter ingen cookies, gemmer ingen værdier og sender ingen data til serveren. Slår du JavaScript fra, vises alle indlæg, og du kan rulle og læse dem som normalt. Det, der sker, når du besøger siden, er det samme som ved ethvert almindeligt webbesøg: din browser henter siden fra min server, og serveren noterer besøget i sin log, som enhver webserver gør. Det kan du læse om i privatlivspolitikken. Der sker ingen lagring i din browser, du behøver ikke tage stilling til noget, og der er intet at slette. ### Det bruger siden ikke ### Når du klikker videre Klikker du på et link til Facebook, LinkedIn, Bluesky, MobilePay, kd.dk, et nyhedsmedie eller en anden ekstern tjeneste, forlader du min side. Derefter gælder den pågældende tjenestes egne cookies og vilkår, som jeg hverken kontrollerer eller får oplysninger fra. Så længe du bliver her på siden, sker der ingenting af den slags. Der sendes først noget nogen steder hen, når du selv vælger at klikke. ### Hvis det ændrer sig Skulle siden en dag få funktioner, der kræver cookies, for eksempel indlejret indhold eller et nyhedsbrevsværktøj, bliver du spurgt først, og denne side bliver opdateret. Så længe der står, hvad der står her, er der ingen cookies at tage stilling til. Se også privatlivspolitikken, som beskriver serverlogs, dine rettigheder efter GDPR og hvordan du klager til Datatilsynet. ### Flere sider #### Privatlivspolitik Serverlogs, hjemmel, opbevaring og dine rettigheder efter GDPR. #### Den digitale euro Hvorfor suverænitet handler om hele værdikæden, ikke kun det øverste lag. #### Kontakt Spørgsmål til, hvordan siden er bygget, eller til noget helt andet. ### Et cookiebanner er ikke et privatlivstiltag Det er et symptom. Banneret findes, fordi siden gør noget ved dig, der kræver din tilladelse. Den nemmeste måde at slippe for det på er at lade være med at gøre det. Det er præcis, hvad denne side gør.