Digitalisering skal tjene mennesker

Jeg tror på digitalisering. Jeg tror også på kunstig intelligens. Men jeg tror ikke på en digitalisering, hvor teknologien bliver et mål i sig selv.

Digitalisering skal gøre hverdagen lettere for mennesker. Den skal give bedre service, stærkere faglighed, mere gennemsigtighed og bedre mulighed for at løse opgaver klogt. Den skal ikke først og fremmest bruges som en genvej til at skære ned, presse medarbejdere eller gøre borgerens møde med det offentlige mere fjernt og upersonligt.

Det gælder ikke mindst kunstig intelligens. AI kan hjælpe med overblik, sagsforberedelse, oversættelse, tilgængelighed, analyse, mønstergenkendelse og rutineopgaver. Men AI må aldrig blive en undskyldning for at fjerne menneskelig vurdering, relationer og ansvar. Når teknologi bruges i velfærd, sundhed, undervisning, myndighedsbehandling eller demokratisk kommunikation, skal der være mennesker, der kan forklare, vurdere og tage ansvar.

Derfor skal vi tale mere om digital suverænitet. Danmark og Europa skal ikke gøre sig unødigt afhængige af ganske få globale tech-giganter, lukkede systemer og leverandører, som vi ikke reelt kan kontrollere. Vi har brug for åbne standarder, stærkere databeskyttelse, gennemsigtighed i algoritmer, mulighed for at skifte leverandør og løsninger, som kan fungere på danske og europæiske præmisser.

Det betyder også, at vi skal turde sige farvel til den automatiske afhængighed af amerikansk og kinesisk big tech. Det handler ikke om at lukke os om os selv, men om at Europa igen skal kunne mere selv. Offentlige systemer, følsomme data, borgernes identitet, sundhedsoplysninger, kommunikation og digital infrastruktur bør ikke være afhængige af virksomheder og cloudmiljøer, hvor data, kontrol og beslutningskraft i praksis kan ende uden for europæisk demokratisk rækkevidde.

Som udgangspunkt bør persondata fra borgere, myndigheder og centrale velfærdsopgaver ikke forlade Europa. Når det offentlige vælger digitale løsninger, skal det være muligt at vælge europæiske, åbne og databeskyttende alternativer, og borgerne må ikke tvinges ind i bestemte økosystemer for at kunne kommunikere med det offentlige eller leve et almindeligt digitalt liv.

Det gælder også mobiltelefonen. Vi taler ofte om computere, cloud og kontorpakker, men for mange borgere er mobilen den vigtigste digitale nøgle til samfundet. Derfor bør alternative smartphones og mobile styresystemer som Volla, Murena med /e/OS, Fairphone med /e/OS, Jolla med Sailfish OS, SHIFTphone, Gigaset, Ubuntu Touch og postmarketOS som minimum sidestilles med Googles Android og Apples iPhone, når offentlige løsninger, apps og digitale identiteter udvikles.

Det handler også om tillid. Borgerne skal kunne stole på, at deres data behandles ordentligt. Medarbejdere skal kunne stole på, at digitale systemer understøtter deres faglighed. Virksomheder skal kunne stole på, at rammerne er fair. Og demokratiet skal kunne stole på, at centrale beslutninger ikke forsvinder ind i sorte bokse.

Vi skal naturligvis bruge de digitale muligheder. Det ville være forkert at afvise ny teknologi af frygt alene. Men det ville være lige så forkert at indføre den blindt, fordi den lover besparelser, effektivitet og hastighed. Det vigtige spørgsmål er ikke kun, om noget kan automatiseres. Det vigtige spørgsmål er, om det bør automatiseres, på hvilke vilkår, og hvem der bærer ansvaret, når noget går galt.

For mig skal digitalisering bygge på menneskelig værdighed, ansvar, nærhed, frihed og demokratisk kontrol. AI skal hjælpe mennesker med at gøre et bedre stykke arbejde. Den skal ikke bruges til at gøre mennesker overflødige, usynlige eller magtesløse i mødet med systemet.

En klog digital politik kræver derfor både mod og omtanke. Mod til at bruge teknologien dér, hvor den faktisk kan hjælpe. Omtanke nok til at sige nej, når teknologien svækker relationer, faglighed, retssikkerhed eller den menneskelige dømmekraft.

Digital suverænitet bliver først virkelig, når borgerne faktisk har alternativer, også dér hvor hverdagen foregår: på telefonen.

Derfor bør Danmark og EU stille krav om, at offentlige digitale løsninger ikke kun testes og optimeres til Googles Android og Apples iPhones. Hvis MitID, sundhedsapps, billetapps, borgerportaler, betalingsløsninger og offentlige kommunikationsværktøjer i praksis kun virker i de to store økosystemer, bliver borgerne indirekte bundet til big tech.

Europa har allerede navne, der peger i en anden retning. Volla er en tysk producent med Volla OS og mulighed for Ubuntu Touch. Murena tilbyder /e/OS som et afgooglet, privatlivsorienteret mobilsystem og sælger telefoner med det installeret. Fairphone fra Nederlandene arbejder med lang levetid, reparation og kan også fås med /e/OS. Jolla fra Finland viderefører arven fra Nokia og MeeGo med Sailfish OS. SHIFTphone fra Tyskland arbejder med modulære og reparerbare telefoner, Gigaset producerer igen smartphones i Tyskland, og postmarketOS viser, at fri software kan forlænge levetiden på mobilhardware.

Ingen af disse løsninger er perfekte, og de kan ikke nødvendigvis erstatte alt for alle fra den ene dag til den anden. Men pointen er netop, at de skal behandles som seriøse alternativer, ikke som hobbyprojekter uden betydning. Offentlige krav, indkøb, appudvikling og digitale identiteter bør være teknologineutrale nok til, at sådanne løsninger kan være reelle valg.