Europa og demokrati

Fortsat og forstærket støtte til Ukraine

Ukraine kæmper ikke bare for sit eget land, men for retten til selv at vælge sin fremtid, og for den europæiske orden, vi alle lever i. Derfor skal støtten fortsætte og forstærkes, militært og økonomisk, så længe det er nødvendigt. Jeg støtter en klar vej mod EU-medlemskab for Ukraine, i takt med at landet opfylder Københavnskriterierne om retsstat, demokrati og fungerende markedsøkonomi. Perspektivet skal være tydeligt, og kravene skal være reelle. KD - Kristendemokraterne var medforslagsstiller på den resolution om støtte til Ukraine, der blev vedtaget enstemmigt på EPP's Political Assembly i Wien.

Forsvar mod valgindblanding og desinformation

Vores demokratier er under pres udefra. Fremmede magter forsøger at påvirke valg, sprede desinformation og svække tilliden mellem borgere og institutioner. Det skal vi have et fælles europæisk forsvar imod: gennemsigtighed i politiske annoncer, modstandskraft mod hybridtrusler og beskyttelse af de demokratiske processer. Men forsvaret skal ramme rigtigt. Det retter sig mod fremmed manipulation, ikke mod borgernes ret til at tænke og mene frit. Kampen mod desinformation må aldrig blive et påskud for at indskrænke den frie debat. Det er en balance, jeg tager alvorligt, også fra mit arbejde i EPP's arbejdsgruppe om valgindblanding.

Stærkere europæisk forsvarssamarbejde

NATO er og skal forblive rygraden i europæisk sikkerhed. Men Europa kan ikke i det lange løb læne sig op ad amerikanske garantier uden selv at bidrage tilsvarende. Det handler ikke om at erstatte alliancen, men om at gøre Europa til en stærkere partner inden for den. PESCO og den europæiske forsvarsfond er skridt i den rigtige retning, og ambitionsniveauet bør hæves. Et Europa, der tager et større ansvar for sin egen sikkerhed, styrker NATO, det svækker det ikke.

I Norden har vi særlige forudsætninger for at gøre dette konkret. De nordiske og baltiske lande har forskellig geografi, forskellig kapacitet og forskellig militær tradition, det er udgangspunktet for en reel arbejdsdeling, ikke en svaghed. Vi behøver ikke alle satse lige meget på alle områder. Finland og Sveriges NATO-optagelse og samarbejdet i NORDEFCO giver os en historisk mulighed for at bygge et mere sammenhængende nordisk bidrag til europæisk og atlantisk sikkerhed, baseret på nationale styrker frem for parallelle kapaciteter. Den mulighed bør vi gribe.

Ansvarlig udvidelse mod øst og Vestbalkan

Et samlet, frit Europa er ikke færdigbygget. Moldova, Ukraine og landene på Vestbalkan hører til i den europæiske familie, og at holde døren åben er både et løfte og en geopolitisk nødvendighed. Men udvidelse skal ske ansvarligt. Optagelse skal være strengt betinget af, at kandidatlandene reelt opfylder kravene om retsstat, bekæmpelse af korruption og velfungerende demokratiske institutioner. Ingen skal lukkes ind ad hastværk, og ingen skal holdes ude af principiel modvilje. Kravene skal være ægte, og perspektivet skal være ægte.

Europæisk digital og teknologisk suverænitet

Europa er blevet for afhængigt af teknologi, vi ikke selv kontrollerer. Fra cloud-løsninger til betalingssystemer ligger for meget af vores digitale hverdag i hænderne på nogle få globale aktører. Det er ikke et spørgsmål om at pege fingre ad nogen, men om, at Europa skal kunne stå på egne ben: opbygge egen kapacitet, satse på åbne standarder og sikre reel valgfrihed, så vi ikke er sårbare, hvis vilkårene ændrer sig.

Det er den samme pointe, jeg rejser om den digitale euro: uafhængighed er ikke et mål mod andre, men en forudsætning for vores egen frihed. Dette er min stærkeste mærkesag, og den følger direkte af mit ordførerskab for digitalisering og it.

Konkurrenceevne uden at give køb på værdier

Europa skal kunne skabe vækst og arbejdspladser, og det kræver, at vi letter unødige byrder på virksomhederne og tør satse på det, vi er gode til. Men konkurrenceevne og værdier er ikke modsætninger. Vi kan godt være et konkurrencedygtigt kontinent og samtidig fastholde vores klimaambitioner, vores retsstat og ordentlige vilkår for mennesker. Det ene skal ikke ofres for det andet. Målet er et Europa, der er både stærkt og ansvarligt, og det arbejder jeg for i EPP's arbejdsgruppe om konkurrenceevne.

Et EU, der er stærkt, hvor det giver mening

EU skal ikke gøre alt. Det skal gøre det rigtige. Der, hvor kun fælles handling virker, på klimaet, sikkerheden, det indre marked og de store grænseoverskridende udfordringer, skal Europa være stærkt og handlekraftigt. Men de spørgsmål, som medlemslandene, regionerne og lokalsamfundene selv løser bedst, skal de have lov at løse selv. Nærhedsprincippet handler ikke om et mindre EU for enhver pris, men om at lægge hver beslutning det rigtige sted. Det er en klassisk kristendemokratisk tanke: fællesskabet skal støtte, ikke overtage.

Gods og passagerer på skinner på tværs af Europa

Et Europa, der hænger sammen, kræver infrastruktur, der hænger sammen. Jeg vil arbejde for langt bedre grænseoverskridende jernbane, både for passagerer og for gods. For passagererne betyder det bedre nattog og togforbindelser, der gør det muligt at rejse i Europa uden at flyve. For godset betyder det sammenhængende korridorer og fælles standarder, så et tog ikke skal stoppe og skifte system ved hver grænse. Det aflaster vejene, gavner klimaet og binder kontinentet sammen. Det hænger direkte sammen med min transportpolitik herhjemme, hvor gods tilbage på skinnerne er en af mine mærkesager.

Det dansk-tyske grænseland som europæisk forbillede

Der, hvor Danmark og Tyskland mødes, findes noget, resten af Europa kan lære af. Mennesker bor på den ene side og arbejder eller studerer på den anden. Det danske og det tyske mindretal er ikke bare tålt, men beskyttet og værdsat, og lever i fredelig sameksistens. Det er ikke en selvfølge, det er resultatet af årtiers arbejde. Jeg vil styrke det praktiske grænsesamarbejde om pendling, uddannelse og hverdagens forbindelser, værne om mindretalsbeskyttelsen som en europæisk værdi, og bruge grænselandet som det, det er: et levende bevis på, at Europa fungerer, når grænser bliver til mødesteder frem for mure.

En grøn omstilling drevet af teknologi

Klimamålene skal stå fast. Men vejen derhen går ikke gennem forbud og forsagelse alene, den går gennem teknologi og innovation. Europa skal være det sted, hvor løsningerne opfindes: den grønne energi, de nye materialer, den rene transport. Når vi udvikler de teknologier, der gør det bæredygtige valg til det bedste valg, holder vi både klimaet og arbejdspladserne. Omstillingen må ikke skubbe industrien ud af Europa til lande med lavere standarder, den skal gøre europæisk industri førende i det, verden får brug for. Det er den optimistiske vej, og det er den, jeg tror på.