Grænselandet

Grænselandet er ikke et udkantsområde. Det er et mødested mellem Danmark, Tyskland, Norden og Europa.

For mig handler grænselandet om mere end geografi. Det handler om mennesker, familier, arbejdspladser, kultur, sprog, uddannelse, handel, transport og demokratiske fællesskaber på tværs af en grænse, der både har historisk betydning og praktisk betydning i hverdagen.

Danmark har brug for et stærkt og tillidsfuldt samarbejde med Slesvig-Holsten. Det gælder transport, erhverv, uddannelse, klima, beredskab, energi, sundhed, kultur og civilbeskyttelse. De udfordringer, der rammer regionerne omkring grænsen, stopper ikke ved grænsestenen, og derfor må løsningerne heller ikke gøre det.

Mindretallene er en styrke for både Danmark og Tyskland. Det danske mindretal i Sydslesvig og det tyske mindretal i Sønderjylland er levende broer mellem vores lande. De skal ikke kun beskyttes som historiske institutioner, men styrkes som aktive fællesskaber med skoler, kultur, foreningsliv, medier og demokratisk deltagelse.

Det kræver respekt for sprog, identitet og tilhørsforhold. Det kræver også politisk opmærksomhed, så minoriteterne ikke ender som noget, man hylder ved festlige lejligheder, men glemmer i de praktiske beslutninger om økonomi, uddannelse, transport og kultur.

Grænselandet bør også være et laboratorium for bedre regionalt og interregionalt samarbejde. Vi bør blive bedre til at koordinere kollektiv trafik, uddannelse, erhvervsudvikling, grøn omstilling og beredskab på tværs af Danmark og Slesvig-Holsten. Når mennesker pendler, studerer, handler og besøger familie på tværs af grænsen, skal systemerne understøtte det frem for at gøre det besværligt.

Sammenhængskraft handler også om forholdet mellem by og land. Grænselandet rummer både større byer, mindre lokalsamfund, øer, landområder og erhverv, der er afhængige af gode forbindelser. Hvis vi vil styrke regionen, skal vi ikke kun tænke i de store byer. Vi skal sikre mobilitet, adgang til uddannelse, digitale forbindelser, kulturtilbud og arbejdspladser i hele området.

Et stærkere grænseland er godt for Danmark. Det er godt for Slesvig-Holsten. Og det er godt for Europa, fordi det viser, hvordan gamle grænser kan blive til moderne forbindelser, når man bygger på tillid, respekt og praktisk samarbejde.

Mange af de vigtigste grænselandsspørgsmål er meget konkrete. De handler om busser, tog, uddannelse, arbejde, beredskab og adgang til viden.

Derfor bør Danmark og Slesvig-Holsten arbejde mere systematisk sammen om de områder, hvor borgerne mærker grænsen i hverdagen. Det gælder blandt andet bedre koordinering af kollektiv trafik, nemmere information til pendlere, gensidig forståelse af uddannelser og kvalifikationer samt fælles indsatser omkring klima, kystbeskyttelse og grøn omstilling.

Det handler også om digital adgang. Offentlige løsninger, information og borgerkontakt bør i grænseregionen tænkes, så mennesker ikke falder mellem to systemer. En borger, en pendler eller en familie skal ikke opleve, at praktiske spørgsmål bliver unødigt tunge, blot fordi hverdagen går på tværs af en national grænse.

Et stærkt grænseland kræver politisk opmærksomhed fra både lokale, regionale, nationale og europæiske niveauer. Det kræver, at vi ser regionen som et fælles mulighedsrum, ikke som to randområder, der vender ryggen til hinanden.

Mindretallene i grænselandet viser, at national identitet, lokalt fællesskab og europæisk samarbejde kan eksistere side om side.

Det danske mindretal i Sydslesvig og det tyske mindretal i Sønderjylland er vigtige kulturbærere. De viser, at man kan høre til flere steder, og at loyalitet, identitet og demokrati ikke behøver være snævre størrelser.

Derfor skal vi værne om mindretallenes skoler, organisationer, kulturtilbud og medier. Vi skal sikre, at de har rammerne til at være synlige, aktive og relevante for nye generationer. Støtte til mindretal er ikke symbolpolitik. Det er investering i tillid, fredelig sameksistens og demokrati.

Når grænselandets mindretal står stærkt, står både Danmark og Tyskland stærkere. Og Europa får et levende eksempel på, hvordan historiske spændinger kan vendes til samarbejde, respekt og fælles ansvar.